Friluftsliv for alle pengene!

Vi er netop hjemkommet efter 4 dage i den Mongolske oedemark. Vi fandt en time foer afgang to tyskere, Stefan og Karoline, som gerne ville ture med os, saa det var rigtig fedt, da turen saa blev endnu billigere! (Den var ret billig i forvejen :-) )

Selve turen ud i det mongolske landskab foregik i en gammel jeep med en meget flink mongolsk chauffoer, Bagi, bag rattet. Der er ikke meget asfalteret vej i Mongoliet, saa det meste af tiden bruges paa at hoppe op og ned i saedet og det er totalt umuligt at hvile sig. Det betyder at, naar man stopper et sted, er man, naesten, helt udmattet :-)

Den foerste dag, tirsdag, koerte vi i naesten 8 timer foerend vi naaede vores destination, en nomadefamilie, der boede i naerheden af en soe. Vi fik os indkvarteret i en saakaldt Ger



som er det mongolske navn, for de telte nomadefamilierne bor i. De rummer en skorsten i midten, som nemt kan fjernes og har saa noget stof i toppen, som kan traekkes fra eller til, saa der kan komme frisk luft, sollys osv. ind eller ej.

Vi fik straks da vi kom, serveret et toerret maelkeprodukt, som skulle vaere en slags ost. Det var haardt som sten og smagte ikke meget bedre end, ja, en sten! Og ja, saa skulle det saamaend vaere slik!

Kort efter fik vi serveret vores aftensmad, en supperet med ris og oksekoed, som smagte rigtig godt. Jorden i Mongoliet er for gold til at dyrke groentsager og ris, saa nomadernes mad er primaert koed og maelkeprodukter. De andre dele maa de koebe eller bytte sig til. Nogle fik efterfoelgende lyst til at gaa paa toilettet efter maden, men maatte konstatere at den slags forefindes ikke. Yes, totalt friluftsliv!

Vi saa den smukkeste klare stjernehimmel samtidig med at alle familiens dyr, en helvedes masse faar og en del koeer, laa og sov rundt om vores ger. Meget idyllisk!

Naeste dag fik vi en sparsom morgenmad. En slags soedt broed, der mest af alt smagte som en art tebirkes. Ok, men ikke et daekkende maaltid for store danske drenge :-)

Efter morgenmaden koerte vi videre mod vores naeste destination, som var et naturomraade med et stort vandfald. Undervejs fik vi set foerst et mindeomraade for de tyrkere, som for mange aar tilbage herskede paa disse kanter. Senere besoegte vi Erdene Zuu templet, som formentlig er det aeldste buddhistiske tempel i Mongoliet bygget paa i ruinerne af Karakorum, som var det mongolske riges hovedstad i det 13. aarhundrede. Det var meget spaendende, at se dette ret velholdte tempel og vi fik ogsaa chancen for at overvaere den buddhistiske morgenboen. Denne lyder dog mere som summende bier end oplaesning af hellige skrifter :-)
Lige uden for templet koerte vi paa en restaurant med et fint coca-cola skilt, hvor vi efter lidt kasten af haandtegn og konsultation af vores lille glosehaefte fik serveret nogle laekre supper og koedretter. Man kunne dog til trods for skiltet ikke faa en cola, saa vi maatte noejes med juice!

Omkring kl. 5 naaede vi vor destination ved vandfaldet. Vi fandt straks svoemmetoejet frem for at tage os en dukkert i det fraloebende vand. Vi var jo trods alt paa friluftstur, saa det der med bad og rindende vand, var der ikke noget af, saa man skal nyde naar der en ren soe at dyppe sig i :-)

Vi fik serveret en laekker aftensmad, som igen var en supperet, men denne gang over pasta og koed.

Naeste morgen var der efter morgenmaden, franskbroed med en kraftig smag af snobroed, afgang mod "Mini-Gobi", som er en lille oerken, der kun ligger et par hundrede kilometer fra Ulan Bator. Undervejs fik vi igen besoegt et lille tempel, men det var ikke naer saa spaendende og flot som Erdene Zuu, saa vi roeg hurtigt videre. Det var nu naesten tid for middagsmaden og vores chauffoer, Bagi, koerte ind paa hvad vi regnede med var en restaurant. Det var det ikke helt. Det viste sig at vaere en familie med masser af boern, som saa skulle lave mad til os. Der var ca. 1 million fluer i deres ger, hvor Nils og jeg satte os sammen med Bagi. Tyskerne havde de foerste dage vist sig lidt sarte, saa de gemte sig i jeepen og spiste tyske importerede poelser! Inde i selve ger'en blev et stykke loesthaengende koed taget ned fra vaeggen - paa ingen maade koelet - og taget med til et andet sted, hvor maden skulle forbedres. Efter rimelig lang tid kom der er en laekker, laekker ret med nudler, kartofler og oksekoed. Nils og chauffoeren havde inden da kvaernet en suppe over samme tema. Nu var det saa ellers bare om at spise om kamp med de ca. 1 million fluer, som vi konstant havde over os. Vi var godt sultne, saa vi lod os ikke maerke af disse. Ligepludselig saetter Nils i et skrig og traekker foedderne, som er i sandaler, til sig. Han kigger kort paa mig og siger "Der loeb lige en mus hen over mine foedder!" Mongolerne i teltet grinede af de sarte europaerere, der tydeligvis ikke var vant til at have mus om foedderne! Jeg fortsatte med foedderne paa jorden, men maatte straekke vaaben da foerst musen sad mellem mine ben og jeg dernaest kom til at betraede det stakkels krae. Alt dette til stor fornoejelse for mongolerne :-)
Men men, maden var god og vi var snart paa vej videre mod oerkenen. Vi stoppede ved et par kameler, men tyskerne var mere opsatte paa ride paa heste laengere fremme, saa Nils og jeg maatte opgive vores ide om at turnere lidt af den mongolske oerken paa kamelryg!

Fremme ved den familie vi skal bo ved faar vi os smidt op paa et par heste. Det hele blev organiseret af en mand vi blot doebte John Wayne. Der stod "1943" paa hans arm, men at doemme efter laederhuden i hans ansigt ville man umiddelbart skyde paa, at han var lige et par aar aeldre en Tollundmanden.
Undertegnede har ikke siddet paa den slags koeretoej, siden jeg en gang blev kastet af en saadan i et elektrisk hegn en gang i 80erne, saa det var selvsagt med en rimelig stor skraek og en klump paa stoerrelse med Mount Everest i halsen jeg begav mig ud paa dette togt!
Vi blev trukket rundt af et par mongolske drenge, der ikke gjorde meget vaesen af sig og bl.a. brugte tiden paa at skrive sms-beskeder. Der doede min forestilling om det idylliske oerkenliv :-)
Efter noget tid paa hesteryggen foelte jeg mig rimeligt tryg indtil Nils forsoegte at ride taet paa mig hvorpaa den ene mongolske dreng udbroed "No no, angry horse!". Tak, saa kom min skraek lige saa stille igen :-) Men men, det gik nu alt sammen og vi fik reddet en behagelig tur i oerkenen.

Tilbage i lejren fik vi serveret hvad jeg vil kalde et rigtig westernmaaltid i blikspand - det eneste der manglede var bare lige boennerne! Efter maden loeb Nils en tur - han skal jo holde sig fit for fight saa Taegen ikke faar for let spil hjemme i Semiprotouren! I mens han var ude kom John Wayne ind i vores ger. Han viste os hvordan man taendte det elektriske lys (suk, endnu en oedelagt forestilling om det idylliske nomadeliv!) og bad derefter Stefan laegge sig paa et af sovetaepperne paa gulvet. Vi gaettede paa at John Wayne blot ville konstarere, at Stefan var for lang til at ligge paa taeppet. Mongolerne er ikke ret store, saa det synes det er lidt sjovt med os store Europaere! Efter dette show forsatte han videre paa uforstaaeligt mongolsk, samtidig med at asken fra hans cigaret foeg ud over alle vores ting. Midt i det hele slaar John Wayne en ordentlig brandskid og vi andre maa kaempe med at holde masken. Han gaar kort efter og vi kan give efter for vores latterkramper! Det er nu meget sjovt at moede andre kulturer :-)

Jeg havde vundet pladsen paa gulvet, da jeg var den eneste, som havde medbragt liggeunderlag. Det var med let baeven jeg lagde mig her, da der de to foregaaende steder vi havde sovet havde vaeret mus i ger'en! Vi havde i disse sovet i sengen, saa det havde ikke vaeret noget problem. Men med formiddagens museerfaring frisk i erindringen kunne jeg nemt forestille mig hvordan jeg kunne vaagne med en hel musefamilie i soveposen. Alt dette blev gjort til skamme! Der var ingen mus og jeg sov fortrinligt!

Morgenmaden bestod her igen af snobroedsagtigt franskbroed og saa var det ellers afgang tilbage mod Ulan Bator. Vi afstod fra at spise paa vejen og det var et held! Halvanden time fra Ulan Bator fyger en sandstorm over os og sigtbarheden er omtrent nul - med frokost i maven havde vi vaeret endnu laengere vaek! Vi har hele tiden vaeret tilsmilet af vejrguderne og igen er de paa vores side. Et fantastisk regnvejr saetter ind og sigtbarheden er igen i top, saa vi kan rulle trygt tilbage til UB.

I morgen tager vi toget 8:00 mod Beijing hvor vi planmaessigt skal ankomme soendag kl. 14:00 lokal tid. Det har vaeret fantastisk i Mongoliet og vi kunne sagtens have byttet Yekaterinburg for et par dage mere i den mongolske oedemark! Men saadan er det jo at rejse. Man kan ikke altid vaere heldig!

Christian