I Djengis Khans fodspor

Vi forlod loerdag d. 11. Irkutsk. Selve dagen blev brugt paa at dalre lidt rundt i byen, der dog ikke rigtig havde noget at byde paa. Dens held maa vaere at den er springbraettet til Bajkalsoen :-)

Vi steg paa en tram om aftenen mod stationen. Hidtil har vi endnu ikke oplevet ubehagligheder eller lignende i det russiske, men en halv time foer vi sagde bye bye til landet hvor folk drikker mere vodka end vand maatte det selvfoelig ske. En satans lommetyv! Bedst som vi er staaet af trammen maa Nils konstatere, at han er blevet en pung fattigere. Heldigvis var der ikke mange penge i den, men et kreditkort var der desvaerre. Det er nu spaerret og det er ikke vaere end at vi stadig har mit kreditkort at bruge af. Hvis det saa bliver stjaalet maa vi faa os et job!

Selve turen fra Irkutsk til Ulan Bator i Mongoliet, som var hvor naeste stop er ikke specielt lang. 1100 km saadan omtrent. Men men. Paa vejen venter et moede med den russisk-mongolske graense! I disse EU dage, hvor graenserne ikke eksisterer, er man ikke vant til at taenke paa den slags som problematisk. Netop nu blevet vi mindet om at det kan det altsaa godt vaere! Vi ankom ved graensen 13:00 lokal tid. Foerst skal man vente 4 timer i den lille, yderst charmerende russiske graenseby Naishiki. Det er saa lige alt andet end hvad den by er. Den er faktisk et hul af den anden verden og rummer intet interessant. Det mest interessante, der skete, var at jeg formaaede at blive stukket af en hveps! Efter 4 timer bliver man gennet ind i toget for at sige dav dav til den russiske paskontrol, som blot tager ens pas. Derefter kan man vente yderligere 3 timer paa at faa det igen hvorefter det bliver toldmyndighedernes tur. Dem faar man lov at vente paa i toget, som holder stille. Dvs. der er ingen aircondition, ingen mulighed for at aabne vinduer eller gaa ud. Og ja, saa var temperaturen da lige omkring de 36 grader celsius! Toiletterne er aflaast, saa det er paa sin vis heldigt, at det er saa varmt, for saa sveder man da det meste vaeske ud. Eller det goer de fleste mennesker. En tjekkisk mand valgte en lidt anderledes loesning. Man kunne, hvis man havde vaeret snedig, stille sig i mellemgangen mellem togene hvor der er hul ned til skinnerne og faa rettet sin noed. Men man kan da ogsa bare vaelge at at tisse paa gulvet i rygeafsnittet!! Jeg ved ikke hvad der loeber gennem hovedet paa folk naar de goer den slags, men vi andre maatte altsaa nu leve med de 36 grader celsius og en ulidelig stank af pis i den ene ende af toget!! Omkring kl. 9 moeder vi de mongolske myndigheder, som kun bruger en halvanden, to timers tid paa tjekke pas, skille hele toget ad og tjekke for varer, der har toldvaesnets interesse. Jeg ved ikke hvad russerne skal bruge saa lang tid paa, men hurtige er de ihvertfald ikke. Men men, vi kom og over graensen, kunne laegge os til at sove og vaagne op i Ulan Bator til afstigning ca. 6.30 lokal tid. Jeg er glad for jeg sover tungt, for jeg hoerte ikke at togpersonalet, som nu ellers havde vaeret meget flinke undervejs, begyndte at aabne vores doer og bede os staa op kl. 05:00!! Det gjorde Nils, som kunne smile lettere skaevt til mig, da jeg vaegnede henved 06:00 :-)

I Ulan Bator havde vores hollandske venner, Marloes og Gerben, arrangeret at vi kunne bo paa samme hostel som dem. Oveni det blev vi hentet paa stationen af en dame og en chauffoer med et lille skilt med vores navne paa. Efter at have faaet en guidet tur hen til vort hostel, kom vi kun lige ind ad doeren, hvor den meget flinke ejer Mr. Kim selv satte slippers paa foedderne af os! Vi kunne herefter faa lidt informationer og nyde en god portion morgenmad. Her har de fattet sporten. Low cost morgenmad er helt fint naar bare der er franksbroed, nutella, syltetoej, the og kaffe! Alt dette koster den nette sum af 5 US Dollars pr. dag :-)

Vi arrangerede straks at tage en tur ud og besoege nomadefamilier, ride paa heste, se nationalparker und so weiter fra i morgen. I skrivende stund ved vi ikke om det kun bliver os to, der skal give den solo i den mongolske oedemark, men det er nu ogsaa meget fint. Faktum er at vi tager paa en 1200km tur rundt i landet fra tirsdag til fredag. Inden skal vi nok lige have koebt en engelsk-mongolsk glosebog for at kunne skabe lidt forstaaelse folk imellem :-) Loerdag drager vi saa mod Beijing hvor selveste Kejser Bo lader sig besoege!

Vi har brugt dagen i dag paa hente togbilletter, se paa buddhistiske templer, spise lokalt og vaere til mongolsk dans og sang show. Vi var saa heldige i det ene buddhistiske tempel at komme gratis med paa en tur rundt med en yderst velengelsktalende lama. Gruppen vi haegtede os paa var delvist hollandsk, irsk og engelsk og de lod os komme med ud og spise. Desuden gav de os tips om den mongolske sang og dans. Det var virkelig en stor oplevelse. Eksotiske instrumenter, strubesang, slangemennesker og alt mulig andet lod vi os fornoeje af i halvanden time til 5 US Dollars :-)

Vores umiddelbare indtryk af Ulan Bator er, at det er en fantastisk by! Den rummer endnu ikke saa mange sevaerdigheder, men mongolerne er meget service- og turistmindede - sidstnaevnte til tider lidt for meget maa man nok tilstaa, men det er til at lave med. Oveni er det svinebilligt saa det kan jo ikke vaere bedre!

Er i skrivende stund rigtig kvaestet og droemmer i den grad om dyner, saa lad dette blive alt for denne gang!

Vi snes,

Christian