Mens jeg husker det skal jeg lige fortaelle om vores foerste frokost paa vort stamsted i Yekaterinburg. Vi sidder og nu en laekker ret, mens jeg ud af oejenkrogen bemaerker en mand der kommer gaaende med en pistol paa gaden, dog i et hylster, som enhver god agent bruger, saa han kan skjule goebben under jakkesaettet. Det er en ung gut, der kommer gaaende med den. Vi kigger lidt efter ham og ser, at han moeder nogle venner. Puha, taenker vi. Vi var ikke vidne til noget stort. Han begynder at blaere sig med pistolen overfor sine venner. Fair nok, det er jo sikkert meget sjovt paa disse kanter. Men men, han tager sigte direkte mod os! Vi ser begge lidt surrealistisk paa hinanden og forsoeger vel lidt at dukke os, skoent vi jo udmaerket ved at ingen vil nakke os. Men alligevel, man tager sine forholdsregler. Saaledes den foerste frokost udenfor i Yekaterinburg. Fremover sad vi indenfor hvor det ogsaa var en mere behagelig temperatur :-)
Mens vi venter paa toget den rigtige dag lyder der i hoejtaleren noget i retning af "Tjest militse, bla bla bla russisk, tjest militse, bla bla bla russisk". Mit manglende kendskab til russisk bliver totalt udstillet her. "Tjest militse" kan nemt i mine sarte oerer hoeres som noget med "Tjetjenske militser", som jo har for vane, i deres kamp for selvstaendighed, at forsoege og omdanne Rusland til en udgave af Israel. Som det er vane i Rusland foregaar absolut intet paa engelsk, tysk eller noget andet end russisk. Man sidder saa der, som bleg turist, og ved ikke rigtig hvad man skal tro. Er der bomber ombord eller ligger der farer og lurer, mens man suser afsted over skinnerne? At jeg skriver dette retrospektivt maa berolige laeseren i den videre laesning.
Ombord paa den Transsibiriske mod Vladivostok var vi saa heldige at faa plads i en 2-mands kupe i 4-kupe's vognen. Den luksus er ellers forbeholdt 1. klasse-top dollar, Lars Bjarke!
Sagen er den at naar man rejser med den transsibiriske er der, sjovt nok, klart stoerst mulighed for at komme i kupe med russere. Det er som saadan fint nok - til et vist punkt! Problemet er, at disse sjaeldent taler noget der ligner engelsk, men paa ingen maade lider af mangel paa lyst til at tale. Det kan vaere sjovt nok at kaste lidt haandtegn og sige dyrelyde i et par timer, men som man nok kan forestille sig er det lidt svaert at snakke om Sartre og Camus kun ved brug af fingrene, saa samtalen bliver ganske basal. Den anden ting, der er ved russere ombord paa transi, er at de, maendene, (Rusland er et patriarkalsk samfund med stort P, saa kvinderne er meget ydmyge) render rundt i bar mave og tyller vodka og bajere, som vi andre ville drikke vand hvis vi var i oerkenen! De er derfor lidt hoejroestede, saa det er totalt umuligt at faa lukket et oeje ombord paa toget, hvis man bor i kupe med russere. Vi grinede lidt af en irer vi moedte paa toget, som rejser selv og havde fornoejelsen af 3. russiske soldater paa vej hjem. Jeg kan afsloere, at han ved ankomsten til Irkutsk saa rimelig ristet ud :-)
Vi ankom planmaessigt i Irkutsk kl. ca. 07:00 lokal tid og moedte med det samme nogle hollaendere, som vi fulgtes med rundt for at finde husly. Efter nogle lange timer (vi havde sovet daarligt om natten, da vi ankom ca. 00:00 dansk tid hvilket Nils og undertegnede ikke helt var fuldstaendig afvaennet fra - vi er saaledes nu pa +7 i forhold til Danmark!) fandt vi et hostel. Aarsagen til den lange ventetid skyldtes en meget soevnig receptionist, der sagde vi sagtens kunne sove der hvor hun nu arbejder. Vi skulle bare liiiiiiiige komme tilbage kl. 12 hvor der var check-in tid, ren formalia! Saaledes gjort, men nu var receptionisten vaek og erstattet af en ufattelig ubehjaelpelig russisk fyr, som noegternt konstaterede, at der ikke var plads og end ikke ville hjaelpe os med at finde et andet hostel. Han sagde pure at han ikke kendte til andre hostels. Det har jeg aldrig oplevet foer, oev! Et andet hostel, dog fuldt optaget, fik arrangeret saa vi kunne komme paa et tredje, super!
Det havde hele tiden vaeret meningen, at Irkutsk kun skulle vaere et springbraet til Bajkalsoeen, da byen i sig selv ikke er en vanvittig perle, men nu alligevel meget hyggelig. Vi bookede derfor i faelleskab med vores 3 nye hollandske venner, Marloes, Gerben og Roald, en tur til Bajkalsoen, naermere bestemt Olkhon-oeen.
Bajkalsoen er verdens dybeste indsoe og saa stor at den mest af alt ligner et hav! Olkhon er en lille oe i soen, hvor mange russere og i begraenset omfang backpackere, valfarter til for at nyde stilheden og naturen. Vi blev efter en eksotisk og ekstremt hoppende bustur indkvarteret paa en slags hotel med full accommodation dvs. 3 daglige maaltider - altsammen til en slik - nice! Der er ikke rindende vand paa oen, saa toiletterne er hvad jeg kort vil benaevne et svenske dvs. et hul i jorden og de simple brusere paa stedet er fyldt med dejligste, kolde vand. Rigtig skovtur - laekkert!
Foerste dag ankom vi relativt sent - det tager en 5 timers tid at komme derop, saa der blev kun tid til at udforske oen lidt til fods og kravle paa lidt klipper foerend vi skulle spise aftensmad. Efter aftensmaden vendte vi tilbage til stranden for at se solnedgang og lave baal. Det endte med, at den enlige pige, Marloes, saa solnedgangen selv, mens de fire resterende fyre blaerede sig med alle deres spejdertricks og baaltaendingserfaring :-)
Dag to paa oeen var der planlagt en tur i jeep dvs. en militaerjeep anno mange aar siden med plads til en mindre krigsenhed. Kort sagt: Et folkevognsrugbroed med nogle ordentlige hjul :-)
Oen har ingen asfalteret vej, saa det blev en dag, som en af de gode paa mountainbiken i Rude Skov. Dvs. meget op og ned og totalt ujaevnt.
Et sidespring, skoent en forelaeser en gang fortalte mig, at det maa man ikke.
Netop mountainbiken havde vaeret fantastisk her. Vi sov i oevrigt paa hostel med en englaender, der havde medbragt sin cykel i toget hele vejen fra London for primaert at cykle paa denne oe. Det forstaar jeg godt han gad :-)
Tilbage i rugbroedet susede vi oen rundt med en chauffoer, der gav den max kaffe hele dagen, som det hedder sig i Ourejargonen. Vi saa en masse fantastiske udsigspunkter og fik et godt indtryk af en soe, som er ufattelig stor. Noget med 636km i fugleflugt fra den ene ende til den anden, en max bredde paa 80km og en max dybde paa 1637m! Undervejs lavede chauffoeren os en laekker frokost med fisk, salat, salami osv. Dertil drikkes varm the. Man maa vaenne sig til, at russerne drikker varm the uanset hvor mange og halvtreds grader celsius thermometret viser! Personligt synes jeg faktisk det er rigtig godt. Maaske danskere bare er lidt unuancerede naar de kun drikker kolde ting i forbindelse med maden?
Efter rundturen paa oen, som varede det meste af dagen var der bad og banja! Banja er den russiske sauna, som de varmer op med trae, men ellersen minder den meget om de saunaer man finder i Danmark. Dog med en lille detalje, som der kommer naermere om her. Vi var fire noegne maend - Marloes ville ikke i Banja - der begav os ud paa dette saunaeventyr. Godt spaendte gjorde Nils klar til at kaster en ordentlig ladning vand ind paa stenene. Her er forskellen mellem Danmark og Rusland. I Danmark er varmen orienteret saa dampen stiger horisontalt opad - i Rusland stiger dampen vertikalt ud. Dette resulterede i, sammen med en alt for stor ladning vand, at Nils fik sig en gang rimelig hed damp over hoejre haand. Vi var glade for, at det ikke var andre dele, der blev ramt, og kunne konstatere, at skaden umiddelbart ikke var saa stor og Nils kunne saaledes fortsatte i saunanen med haanden i isvand. Efter endt banja konstaterer Nils dog, at det ikke helt er sagen. Han kan ikke gaa nogen steder uden at have haanden i koldt vand. Vi soeger hjaelp i koekkenet, hvor de mongolske medhjaelpere laegger en forbinding med kartofler efter at have smurt noget bedoevende paa. Herefter bliver koekkenet overfyldt med russere - russere paa disse egne er ikke saa diskrete, saa koekkenet er bugnende fuldt med mennesker, der vil give god raad. Der bliver nu lagt en ny forbinding og der bliver renset med iod. Folk begynder at ringe til deres laeger i Moskva og snakker om Ciproflaxicin osv. osv. En mand dukker op med hvad vi tror er koelespray og insisterer paa, at det er supergodt og en dame forsikrer om at dette produkt er helt fint, da det er "Made in Germany", men ellers kun med en russisk vejledning. Dog staar der en enkelt ting paa latin "herpes solaris labialis" - forkoelelsessaar om munden! En masse maend kommer med vodka og siger, her gaetter jeg, at Nils bare skal drikke sig fuld, saa er der ingen problemer!
Problemet med alle disse meget venlige russere er, at de alle vil have deres behandling gennemfoert og nogle vil endda have Nils til laegen. Dvs. ca. 5 timer til Irkutsk i bil!! Vi maa kaste haandklaedet i ringen og jeg skriver beskeder og ringer til Danmark for at faa hjaelp. Her faar vi at vide, at det ikke er saa slemt og vi bare skal skylle det laenge under rindende vand og soerge for, at der ikke gaar hul paa blaererne. Det goer vi og i kombination med lidt smertestillende medicin og en forbinding skifter Nils tilbage til et normalt, gladt ansigtsudtryk igen.
Tusind tak Betsen og Signe - i reddede 1. stk. oem mand og 1. stk. stresset kammerat via jeres uafhaengige, ens svar :-)
Herefter kunne vi returnere til vores hollandske venner, der var blevet foroeget med vores tyske ven Marcus, som vi moedte i Yekaterinburg, paa stranden, hvor de havde lavet baal. Da dette doede gik vi hjemad, men slog lige et smut forbi russerne i haven der grillede, sang og drak en ufattelig masse vodka. Det var fedt! Russere er vanvittigt gaestfrie og vi blev straks proppet med mad (uhm, laekkert lam) osv. som det hedder sig efter alle russiske forskrifter. Nogle kunne lidt engelsk, en anden lidt tysk og saa gik snakken ellers. En overgang knap saa meget snak, men fremfoerelse af nationale sange. En hollandsk sang sunget af Roald, en smuk duet af Nils og jeg (Kvinde min!) og en masse, meget lange russiske faedrelandssange med baade mands- og kvindekor. Kort sagt: en ganske hyggelig og totalt utaenkelig situation for en dansker. Totalt utaenkelig fordi jeg i min vildeste fantasi ikke kunne forestille mig en dansk grillfest hvor man hiver et par tilfaeldige ind fra gaden, som man ikke rigtig forstaar, men insisterer paa de skal spise ens mad og drikke ens sprut til de falder om!
Dagen derpaa med meget lidt soevn - jeg var egentlig meget frisk, men jeg havde ogsaa holdt mig godt beskaeftiget med lammet og derfor undsluppet vodkaen - kunne vi koere hjemad mod Irkutsk. Det blev, som paa vej derop, en tur paa doedens rand, hvor jeg vil skyde paa chauffoeren har lavet overhalinger, overtraadt fartgraenser mm. saa han paa turen ville kunne faa frakendt koerekortet henved 30 gange :-)
Paa vores gaatur hjem til hostellet, hvor vi havde faaet lov til at stille vores tunge pick-pack, ser vi noget vi ikke har set foer. Et faerdselsuheld hvor begge parter er skyldige. En kvinde der overhaler en sporvogn venstre om (dvs. direkte i modsat spor-hvad fanden taenker man!!) paa en meget trafikeret vej. Hun rammer en mand, vil lave en U-vending rundt om sporvognen over i den anden vejbane - fuldstaendig vanvittigt, da der taet trafik i fire spor! Ingen kommer til skade udover bilerne, der slog sig en del. Det hele resulterede i, at begge parter koerte videre efter 1-2 minutters samtale. Vores konklusion: Det er hverdagskost paa disse breddegrader!
Og saa er vi saa fremme ved skrivende stund. I morgen aften tager vi toget til Ulan Bator i Mongoliet, hvor det er meningen at vi skal bo med nogle nomadefamilier et par dage, men det falder foerst endelig paa plads naar vi naar til Mongoliet!
Have det godt,
Christian
Ingen kommentarer:
Send en kommentar