Man kommer ind i et helt lukket land omkredset af store mure. Der foregaar stadig en del politisk/officielt/whatever indenfor murene og en masse soldater skriger lystigt i deres floejte efter uvorne turister, som ikke har fattet dette. Det goer, at det meste er spaerret af og man saaledes maa noejes med at se nogle af de storslaaede kirker stedet huser. Det er vaerd, at vide at Kreml i sin tid var hovedsaede for den Russisk-Ortodokse kirke og derefter har haft overhovedet, patriarken, for dette boende. Naar alt dette er sagt var vi ikke synderligt imponerede over Kreml. Naesten alt er spaerret af og man faar lov at se lidt kirker osv. Dem har man efterhaanden set en del af :-)
Vi gik efterfoelgende med vores Belgiske ven Jeroen paa Krigsmuseet. Dette er et storslaaet bygningsvaerk, der udover at vaere et yderst velassorteret museum med mange effekter fra 2. verdenskrig, ogsaa er et slags mindested for de henved 27 millioner russere, der ikke oplevede freden. Det var meget spaendende og modsat mange russiske museer var der tekstet meget paa engelsk, hvilket jo er en klar fordel.
Vi var et smut i nattelivet med vores belgiske venner samt en mexicansk pige, Laura, vi moedte paa vores hostel i Skt. Petersborg og saaledes moedte igen i Moskva. Det var rigtig hygsomt og vi maatte erkende, ihvertfald paa det sted vi var, at det var temmelig svaert at se forskel paa om man var i Koebenhavn eller Moskva. Man ville nok have kunne skue det paa, at de russiske fyre var temmelig fesent klaedt, men de russiske piger var klaedt meget vestligt (moderne) og altsaa ikke posh posh, som ellers er moden. Med posh posh mener jeg, at man helst skal have saa store stilletter/giga hael paa sine sko, at en dag uden ankelskader er umulig, ens miniskoert er en lille klud, der ikke daekker noget og endelig skal blusen vaere saa nedringet/udskaeringen saa stor, at intet er overladt til tilfaeldighederne. Ikke underligt, at de skriver i guideboegerne at Rusland altsaa ikke befolket med prostiotuerede, men altsaa at det bare er moden :-)
Den naestsidste dag moedtes vi med nogle lokale moskovitter, Arkadij og Irina, vi havde moedt gennem Hospitality Club, som er et sted paa nettet hvor man stiller sig selv og sin lejlighed til raadighed for rejsende. Vi tog med dem til en lokal koncert og efterfoelgende hjem i deres lejlighed hvor vi skulle bo. Paa vej hjem til lejligheden var vores skat for turen - mit digitalkamera - naar blevet flaenset af en sikkerhedsvagt, der ville sikre sig at vi ikke havde taget et billede af ham. Vi ville tage et billede af det store militaeropbud, der var i forbindelse med koncerten og var paa den maade gaaet tabt af vores venner, der var fortsat mod Metroen. Han skreg af os paa russisk skoent vi ikke fattede en klap og forlangte at se alle ca. 600 billeder. Se det lyder maaske ikke af saa meget, men men, koncerten var tilfaeldigvis paa det stadion vi var paa forleden dag og det er ikke velset, at tage billeder af dette under koncerten. Han studsede over billeder, men kunne jo se paa datoen at vi havde vaeret der hvor der ikke var koncert, heldigvis for det. Han forsoegte efterfoelgende at finde ud af hvor vi kom fra. Vi sagde "Dania", som de fleste russere plejer at fange hvad er. "Hitler!!" skreg sikkerhedsvagten herefter. Vi blev da fortoernede og skreg "No no, bad bad man, Germany". Jeg taenkte flygtigt i samme sekund, at han jo noedvendigvis ikke var helt enig i "bad, bad" betragtningen af Hitler, men heldigvis kunne vi gaa videre med uforrettet sag og rimelig meget sved paa kroppen :-)
Det var meget, meget hyggeligt at vaere hjemme hos Irina og Arkadij. Vi brugte en hel nat paa at snakke om forskelle og ligheder mellem Danmark og Rusland. Specielt fandt Nils og jeg det interessant at hoere om tiden i Sovjet. De er hhv. 28 og 29 aar gamle, sa havde begge et godt billede af det. Oveni var de foedt langt sydpaa naer graensen til Ukraine saa det er det rigtige Sovjet! Arkadij kunne berette, at hans far en gang i 70erne havde arbejdet paa en fabrik. Efter nogen tid havde han gjort det saa godt at han kunne blive direktoer for denne. Efter endnu en rum tid havde han tilsyneladende gjort det saa godt, at han nu kunne koebe sin egen fabrik (den slags troede jeg fx ikke man maatte i Sovjet) og producere broed. Desvaerre var dette ikke mange aar foerend muren faldt og reformerne roeg ind over landet. Arkadij kunne bl.a. fortaelle om den dag man devaluerede rublerne til en hundrededel af deres oprindelige vaerdi. Det havde sendt et stormvejr ind over landet og umuliggjort hans fars drift af broedfabrikken. Denne maatte, da tage til takke med et par aar, som arbejdsloes og ernaerer sig i dag som taxachauffoer. Den historie hoerer til de daarlige fra murens fald, men er bestemt ikke ukendt for mange russere, som har oplevet lignende og man finder derfor ogsaa mange, isaer aeldre, som hjertens gerne vil have de roede hunde igen! Nils og jeg viste lidt filmklip fra nettet - Bertelsen som interviewer Morten Messerschmidt og Dolphs Nytaarstale - som vi oversatte og satte ind i en samtidsrelation. Begge russere syntes det var sjovt, men var meget overraskede over at den slags kunne lade sig goere. I Rusland laver man ikke megen sjov i medierne, som stadig styres med haard haand. Det kan saa glaede sig over internettet hvor de kan finde mange af de censorerede ting, som ikke kom frem i medierne. Endvidere fandt de det endvidere lidt underligt, men godt, at man bare saadan kunne flytte rundt i landet i Danmark uden at det var totalt umuligt og man konstant skulle have politiet i ryggen. I Rusland har man opholdstilladelse til en by og de boede begge illegalt i Moskva, da det er totalt umuligt at faa fingre i saadan en.
Soendag aften forlod vi som naevnt Moskva for at tage til Yekaterinburg 24 timer fra Moskva. Dette er en stor by uden charme og hvor ingen - og jeg mener virkelig - ingen taler engelsk. Der har foerst vaeret turister efter 1990, da byen har vaeret vaabenfabrikatoer og totalt lukket for omverdenen inkl. russere. More to come on this city!
Have det godt hvorend i er,
Christian
Ingen kommentarer:
Send en kommentar