Untold stories

Som tidligere skrevet befinder vi os paa nuvaerende tidspunkt i Yekatarinburg, som ligger klods op af Uralbjergene. Byen skulle have hvad der svarer til 1.5 millioner indbyggere, men naar man naermer sig med toget er det alt andet end synet af en storby man ser. Faktisk maa vi tilstaa at vi ikke rigtig ved hvor folk bor for byen ser altsaa ikke saerlig stor i forhold til fx Koebenhavn.

Vi er i Asien, da Rusland jo som bekendt er baade en del af Europa og Asien. Folk ser dog ikke specielt asiatiske ud her, men der er da dog lidt blandingsprodukter plus nogle kinesere at spotte i gadebilledet. Men men, de koerer som doed og helvede i deres biler (hvoraf halvdelen ikke har bestaaet Statens Bilsyn siden '84!) og foruereningen er saa tyk, at man kommer bedst frem ved at krybe langs jorden med en gasmaske paa. Lige praecis disse to faktorer goer, at man ikke er i tvivl om hvorvidt man er i Asien eller ej :-) Ihvertfald med mit tidligere besoeg i Beijing hos den smukke, smukke prinsesse Mary og Kejser Bo in mente!

Som jeg har naevnt kort tidligere snakker ingen mennesker engelsk i denne by og det er virkelig ingen. I loebet af de 3 dage vi har vaeret her har vi moedt og jeg lyver ikke, 4 mennesker, som snakker engelsk blandt den del af lokalbefolkningen vi har moedt!! Jeg har aldrig proevet noget lignende!! En del af forklaringen er, at byen har vaeret lukket for turister indtil 1991 grundet den store vaabenproduktion, der har fundet sted under Sovjettiden i byen. Derfor finder man ogsaa mange som kigger lidt noeje paa en, da der ikke er mange turister paa disse kanter.

Vi har brugt tiden paa at se de ting der er i byen og det er ikke saa meget. Nogle monumenter fra krigen mod Afghanistan, et krigsmuseum og vandland. Krigsmuseet var ret interessant, da vi fik en gratis russisktalende guide med i koebet. En aeldre dame rendte troligt efter os forklarede om alt hvad vi kom til at kigge paa. Paa russisk naturligvis! Det er en af de ting der er med russere. Siger man, at man ikke forstaar russisk gentager de troligt igen 10 decibel hoejere paa russisk. Denne proces fortsaetter indtil man siger "Spasiba!"="Tak!" eller blot ser ud som om det vedkommende lige har sagt er lysende klart. Man vaenner sig derfor til at have et konstant forstaaende blik :-) Saaledes blev vi tvunget til at tage en masse billeder paa museet, skoent vi var blevet instrueret i at man ikke maatte, da vi loeste billet. Naar jeg siger tvunget mener jeg i oevrigt i betydningen tvang. Den aeldre dame var ikke tilfreds foerend vi havde taget billeder af det vi oenskede. Men det var nu ok. Generelt er russerne enormt venlige og utrolig soede og vi har maatte vaenne det vestlige billede af Rusland totalt paa hovedet. Vi har ikke oplevet hvad der ligner farer eller hoert om folk der er blevet roevet. Den eneste fare, som vi umiddelbart ser er deres alkoholforbrug. En aegte russer gaar ikke rundt uden en oel i haanden og drikker gerne en flaske vodka for sig selv. Ergo maa man erkende at de har et loest forhold til alkohol og derfor skal man vaere opmaerksom i nattens mulm og moerke. Det goer vi os ikke saa meget i, saa det er jo i og for sig ikke saa stor en fare for os. Dog er vi blevet raadet til at komme tidligt i dag, da det er nationaldag for faldskaermssoldater og disse skulle ifoelge lokale kilder vaere farlige at komme i naerheden just i dag paa grund af den foeromtalte vodka. Jeg tror vi bliver hjemme vores tv og ser endnu en kamp fra den forgangne saesons CL eller noget rugby fra 80erne :-)

Hovedattraktionen i byen, eller det byen er kendt for udover at vaere hjemstavn for den nyligt afdoede spritter Boris Yeltsin, er, at det var her i 1918 at tsar familien (tsar Nicolai d. 2, kone, boern mf., men ikke Dagmar!) blev slaaet ihjel af Bolsjevikkerne for at symbolisere overgangen fra monarki til kommunisme. At der lige var 3 aars yderligere krig mellem den hvide og den roede haer er en detalje. Vi har set der hvor de blev slaaet ihjel, begravet, gravet op og gravet ned igen samt hvor de boede mens de boede i byen. Boede er nok et fint ord. De var i heftigt fangenskab af Bolsjevikkerne hvorfor de ikke forlod den synkende skude som fx den kaere Dagmar.

Vi saa ovennaevnte steder paa en yderst glimrende guidet tur vi var paa med en lokal pige, Maryana og lokal chauffoer, Andrei. Maryana er en af de foeromtalte engelsktalende mennesker vi har moedt og vi sugede en masse information ud af hende nu hvor vi havde en lokal at tale med. Andrei derimod var mest interesseret i hoere 90er techno (som det meste af byens mandlige befolkning ioevrigt svaerger til. Vi har svaert ved at sove hver nat grundet masser af techno fra biler paa gaden, bilraes/daekafbraending og bilalarmer, som i et vaek fylder lydbilledet!) og ville gerne koere lastbil i Australien, men nu en meget hyggelig faetter, som serverede en gang serioes doedskoersel i hvad der foeltes som vejene omkring Kabul. Turen blev afsluttet med at vi saa graensen mellem Europa og Asien. Her kunne man saa, omtrent ligesom i Skagen, stille sig med et ben i hver verdensdel!



Vi har vadet en del rundt med en tysker, Marcus, som rejser ca. samme rute som os, bare egenhaendigt. Ham moedes vi med igen i Irkutsk hvor vi haaber at kunne komme paa en serioes vandre- og eller cykeltur omkring Baikalsoen. Her drager vi mod i morgen. En lille rask togtur paa 3 dage og smaa 4000 kilometer oestpaa. Det bliver sikkert haardt og jeg haaber ikke man faar alt for meget klaus af at sidde i toget saa laenge :-) Heldigvis kan man staa undervejs og straekke ben hvor en masse saelgere forsoeger at prakke en alskens fornoedenheder paa. Paa vej hertil var det blandet andet porcelaen, krystalglas og teddybjoerne, som den erfarne backpacker, da sagtens kunne have med paa sin videre faerd :-)

Jeg vil lukke herfra. Jeg kunne skrive en roman, men vil spare jer. Vi snes,

Christian