Efter lidt afslapning rent sportsmaessigt tog vi (Oluf, Aske og undertegnede) i byen om fredagen med nogle af de andre danskere. Det skulle egentlig bare vaere stille og roligt. Paa vejen ud af baren spotter vi tre af rytterne fra det danske forfoelgelseshold i banecykling. De staar dog ikke i dankersektionen paa baren, saa vi taenker de bare hygger lidt i fred. Paa vej hjem i taxaen bliver ringet op af en af vores nye bekendtskaber, som er paa baren. Han kan berette at de er faldet i snak med rytterne, som altsaa ikke bare var paa udkig efter en fredelig stund. Oluf ser vores snit til en god snak og efterlader Aske derhjemme for at tage direkte tilbage. Og ganske rigtigt er de andre faldet i snak med Michael Moerkov og Casper Joergensen. Oluf og jeg slutter os til samtalen og faar os en snak om cykling, insiderviden osv. de naeste to timer. Superhyggeligt at stemningen omkring atleterne er saa afsluppet under OL. Det var naeppe sket under VM i fodbold :-)
Vi saa vores sidste event om loerdagen. Her gjaldt hockeyfinalerne. Ingen af os paanaer Christian ved noget om hockey, saa det var en spaendende oplevelse med en ny sport. I den foerste kamp - bronzekampen - var vi placeret bag maalet med et udsyn temmelig skaemmet udsyn. Der var god plads paa langsiderne, men desvaerre ville hjaelperne ikke lukke os ind her, da vi ikke kunne vise gyldig billet. Efter lidt snarraadighed fik vi laant lidt billetter af folk der havde adgang til denne sektion og kunne saaledes gaa ind. Skide smart system :-) Herefter ventede der en meget bedre oplevelse, da boldsport altsaa ses bedst fra langsiden!
Naeste morgen skulle vi flyve mod Guilin og Sydkina kl. 07:15, saa vi var oppe flere timer foer fanden. Velankommet i Guilin lod vi os indlogere paa et hotel. Vi havde godt nok ikke laest meget godt om byen, men ville nu give den en chance alligelvel nu vi alligevel var paa de kanter.
Efter at have hvilet ud efter vores tidlige morgenfaerd begav vi os ud paa en vandring mod en af de smukke ting man kan se i byen, nemlig udsigten fra et af de mange bjerge som byen er bygget op omkring. Guilin er stedet for mange af de billeder man typisk ser fra kinesisk natur med klipper/bjerge med bevoksning.
Med en smuk udsigt i bagagen tog vi paa byvandring, som moerket skred paa. Vi kom forbi en masse meget kinesiske markeder, hvor man handlede med levende dyr (fisk, marsvin!, hoens etc.), madvarer der ikke just var paa koel osv. Endelig var vi naaet til "det rigtige Kina"!
Vi indfandt os paa en cafe ved halvottetiden for at spise og spille kort. Vi havde for en stund glemt at afslutningsceremonien for OL ville starte kl. otte, men ved et held havde vi faaet placeret os lige foran et stort laerred der viste transmissionen. Nice!
I dag skulle vi afsted halv ni om morgenen for at sejle mod Yangshuo. Yangshuo er mere paa landet og en rigtig backpackerby, hvor mange vaelger at have base for at kunne rejse rundt i naturen.
Vi sejlede op af Li floden, der loeber imellem Guilin og Yangshuo. Her boed turen hele tiden paa det ene sceniske billede efter det andet.
Velankommet i Yangshuo fulgte vi med en Slovak vi moedte ombord til et hostel han havde faaet anbefalet. Det viste sig at vaere rigtig fint og meget billigt. Vi bor lige nu til den nette sum af 20 danske kroner om dagen. Det kan man vist end ikke finde paa et dansk hjemloeseherberg!
Vi regner med at skulle se hvad byen byder paa i aften - saa maa vi se hvilken natur vi faar set i morgen. Maaske paa cykel, maaske til fods eller maaske en risterrasse!
Siden jeg forlod jeg sidst har vi praktisk talt ikke haft fem minutters ro! Hver dag har byt på læssevis af sport, sport og endnu mere lækker sport og hvis der ikke lige var sport på programmet så var et andet højt prioriteret emne at skaffe billetter til sport!
Som man formentlig har set i tv hjemmefra, så er det ikke altid at de forskellige stadions er fyldt til randen. Faktisk aldrig kan jeg tilføje. Det kan jo virke lidt sært når OL har været udsolgt i flere måneder. Man kunne så gætte på at det var nemt at komme ind til diverese events når der nu er så god plads. Men nej. Så smart har man ikke planlagt det. Selvom der halvfyldt i en hal eller på et stadion bliver der ikke solgt ubrugte billetter op til kampstart og uanset hvor store sprogtalenter man besidder kan man ikke komme forbi de utallige frivillige og vagter, som er på arbejde ved alle begivenheder. Det efterlader så en med muligheden for at bytte sig til billetter med andre, men som dagene går og man kommer nærmer OLs afslutning er folk ikke så interesseret i at bytte billetter. Derfor er derkun "det sorte marked" tilbage at få stillet sin nød på. Lad mig fortælle om Olufs og undertegnedes første besøg på "det sorte marked".
Udenfor indgangene til alle begivenhederne står der folk (læs: mest kinesere og nogle få griske ikke-kinesere) og sælger sortbørsbilletter, men der er også et en uofficiel børs så og sige. Ved udgangen af og ude foran Beitucheng metrostationen lige ved OL-byen er der spækket med folk som vil sælge billetter til diverse arrangementer. Oluf og jeg skulle derud for at komme af med nogle kvindehåndboldbilletter vi ikke fik brug for. Ingen af os var i stødet til at se Kina og Kazakhstan famle bolden rundt i kvindehåndbold. Udover det havde vi også nogle billetter til nogle andre kvindehåndboldkampe vi heller ikke var interesseret i. Men det var der så sandelig andre der var! Så snart vi ankom til stationen og hev vores store bundt billetter frem blev vi omringet af en horde af billetliderlige kinesere som rev i undertegnede fra alle sider. Vi får hurtigt afsat Kina-Kazakhstan til nogle kinesere og skal så sælge de resterende billetter. Jeg får solgt en billet til en kinesisk mand og modtager pengene for billetterne, da jeg pludselig må sande at den kinesiske mand og jeg pludselig er blevet budt op til dans af en bidsk udseende kinesisk politimand. Og nej, han ville faktisk ikke danse! Efter lidt palaver frem tilbage med politibetjenten siger han de gyldne ord "well, come and talk to my boss then!". Det kort ved Oluf og jeg godt er det højeste man kan spille så vi skynder at fortrække i ydmyghed mens vi forestiller hvordan en kinesisk fængselscelle ser ud indefra og tænker på om det er muligt at leve et lykkeligt liv i en arbejdslejr i Indre Mongoliet. Vi slipper med at få konfiskeret den billet vi har solgt samt pengene for billetten. Heldigvis var det kun en enkelt billet, så tabet var til at bære. Man skulle nu tro at vi var færdige på det marked, men nej nej. Systemet ovenfor beskrevet rummer jo ikke mulighed for at komme ind og følge fx dansk håndbold uden billet, så man er tvunget ud i dette. Derfor må vi de næste mange dage opføre os som garvede narkohandlere med folk der holder udkig efter politiet, mens andre i ly af dette lader billetter og penge bytte hænder i en hastig bevægelse.
Vi har i skrivende stund været inde og se ca. 25 ting. Da vi tog hjemmefra havde vi billetter til det halve, men vi har altså på forskellig vis fået skaffet os adgang til nogle flere billetter. Det gør at vi har set meget mere sport (og væsentlig mindre af Beijing) end vi overhovedet havde forestillet os værende muligt. Vi har været inde og se så forskellige discipliner som vandpolo, beachvolley, banecykling (3 gange - Oluf og jeg har stadig svært ved at få armene ned - desvære kun en enkelt medalje til DK ;-( ), atletik (helt fantastisk nationalstadion de holder sig!! ), håndbold (jeg har set DK-Korea, DK-Rusland og DK-Kroatien), hockey, badminton, volleyball, roning (ja, vi fulgte sgu' Guldfirerens fantastiske sejr helt i mål!), landevejscykling, bordtennis og brydning. Stemningen til især håndboldkampene har været forrygende. Danskerne har i hver kamp få tilraget sig et fælles sted at stå og heppe og der har altid været så mange tilstede at man kunne overdøve hele salen. Under kampen mod Rusland blev nogle af drengene mandsopdækket af Rasmus Tantholdt og fotograf. Det udartede sig i følgende lille stump video:
Jeg hørte fra flere sider at Oluf og undertegnede blev bragt i 19-nyhederne samme aften i et interview, men har dog desværre ikke lige selv set noget.
Der hersker en helt speciel stemning under en olympiade. Alle mennesker er glade og man snakker med folk overalt. Det sjove er så at man også ofte falder i snak med danske semi-kendisser. Således falder Oluf og undertegnede i snak med Jesper Worre (tidligere dansk cykelrytter og nuværende direktør for Danmarks Cykle Union) i pausen mellem Danmark og Kroatiens håndboldkamp. Det blev til en lille samtale om dansk banecykling, cykling og løst og fast. Flink fyr som opfordrede os kraftigt til at komme til Ballerup og støtte op om 6-dagesløbet. Det tror jeg da nok vi skal! Han kunne i øvrigt huske os fra baneløbene og havde fra landevejsrytterne hørt om vores gode heppeindsats ;-)
Efter atletik en dag bliver vi ledt ud som man altid gør, men ser os pludselig lukket inde bag et hegn. Vi er ikke de eneste danskere som er røget i denne fælde. Også Rasmus Tantholdt og Cecilie Frøkjær (som Oluf ikke ved hvem er ;-) ) må pænt vente på at der kommer en kinesisk dreng og låser os ud.
Efter Danmarks kamp mod Tyskland (som det dog kun var Aske og Jens som valgte at se; Oluf og undertegnede havde prioriteret banecykling over denne kamp) ryger vi på the Den. Det er danskerbaren i Beijing, som er fast mødested for alle de danske supportere under OL. Der er altid en forrygende stemning og glæde her. Og ja, så også en masse dansk musik (TV2, Sanne Salomonsen og ting i den dur, som man åbenbart komme til at savne når man ikke er i Danmark. Jeg savnede det nu ikke mens jeg var i Hong Kong, men fred være med det ;-) ).
På the Den denne aften var der mere gang i den end vanligt. Årsagen var at den danske Guldfirer og den danske dobbelt sculler var ude og fejre sejren(e). Dobbeltsculleren vandt jo desværre kun til stor utilfreshed for dem selv en bronzemedalje. Der blev sunget diverse øl-bund-bund-bund-klassiskere som "Kan Eskild, kan eskild .... drikke øl" osv. Dyb respekt for disse toptunede atleter som sgu' i den grad gik til den! Mest frisk var Rasmus Quist fra dobbelt sculleren der pludselig til alles store glæde sprang op på bardisken og holdt en lille tale for alle de tilstedeværende
Det viser meget godt den fantastiske stemning der omgiver de danske tilskuere. Endnu mere imponeret er jeg over at vi ikke har set slåskampe eller lignende, som da om noget har været i fokus ved andre store sportsbegivenheder. Men måske bare OL er noget helt andet og større end ligegyldige slåskampe? Men under alle omstændigheder dejligt at kunne stå og nyde livesport uden at få øl i nakken, slag i hovedet eller høre på latterlige racistiske tilråb!
Jeg har uploadet en masse film fra nogle af de forskellige ting vi har set for at forsøge og fange stemningen fra tilskuerrækkerne. Vurder selv! Klik på linket herunder
Filmene jeg lægger ud bliver af og til fjernet igen fordi de åbenbart er copyright stridige. Jeg ved ikke helt om det nu faktisk forholder sig sådan, men jeg forsøger ihvertfald at lægge dem ud igen under lidt mindre sigende navne. Så må vi se hvad der sker med det ;-) De skulle alle mere eller mindre ligge under ovenstående link.
Søndag morgen ganske tidligt slutter vores OL. Det rigtige OL slutter ganske vist først om aftenen, men allerede om morgenen venter et indenrigs fly sydpå for os. Vi skal ned og besøge byerne Guilin og Yangshuo.
Områderne her er kendt for deres meget smukke og scene natur med flotte floder med bjerge i baggrunden og de mange rismarker. Det er yndede backpackermål; det bliver skønt at få liv støv under fødderne! Beijing er en luksus oase hvor alt ting praktisk talt er gratis - og muligt. Det bliver bare fedt at komme ud og rejse lidt på røven og kæmpe for at kommunikere selv de mest simple beskeder ud!
Efter den fænomenale oplevelse af det Olympiske cykelløb forsøgte vi at se om vi kunne komme ind og se Danmarks første herrehåndboldkamp mod Egypten. Vi mødte op foran indgangen til det stadion hvor Danmark skulle spille. Ganske hurtigt har Christian fået kontakt til nogle tyskere der vil forære os nogle hockeybilletter. Christian og jeg ender derfor med sammen med to amerikanere at ryge ud på hockeystadion på nogle gratis billetter. Selvom det var regnvejr var det superfedt at se hockey. Her er lige en video fra Australiens kamp mod Korea.
De andre bliver tilbage for at satse på at komme ind. Jens og Aske får tilbudt nogle billetter til 400RMB (~280 DKK) som de tager imod. De andre er ikke villige til at betale så meget. De kan bagefter berette om hvor fantastisk en stemning der er til Danmarks kamp på den danske tilskuerside omend det danske spil er yderst middelmådigt! Vi er derfor superglade for ihvertfald stensikkert at have billetter til Danmarks næste to herrehåndboldkampe!
Dagen efter spiller nogle af danskerne badminton om morgenen hvilket Jens, Oluf og undertegnede vil give et shot at komme ind til. Efter at være havnet på det forkerte stadion finder vi frem til det rigtige stadion. Desværre har politiet valgt at satse på lige dette stadion i forhold til sortbørshandel, så det er ikke til at støve billetter op. Jeg er så heldig at få en enkelt billet til pålydende værdi af en kinesisk mand, der har en billet for meget. De andre to er desværre ikke så heldige. Jeg kommer ind på stadion blot for at konstatere at der ikke er helt fyldt.
Det er en ret generel tendens herude at stadions er lettere tomme, men endnu værre er at man ikke tilbyder folk at komme ind eller sælge ekstra billetter ved indgangen eller ihvertfald gøre et eller andet for at komme de tomme sæder til livs.
Tilbage i badmintonhallen får jeg fornøjelsen af at se både Kenneth Jonassen og Tine Rasmussen fra noget nær første række. Det er superfedt at se dem, selvom de begge taber! Der er rigtig mange kinesere tilstede i hallen. Det skyldes at de har en populær damedouble i kamp samt en herre- og damesingle. Alt i alt får jeg nogle rigtig fede badmintonkampe!
Jeg er ikke den eneste der har fundet vej til tribunerne. Nedenstående video viser Frederik, Mary og Benedikte, ja dem fra kongehuset.
Jeg tog mig også tid til at filme lidt af selve kampene. Først de to danske kombatanter og så bagefter den store publikumsdarling hos kineserne, Bao Chun Lai.
UPDATE Skulle denne video ikke virke kan det være et udslag af den kinesiske censur.
Oluf har dagen før udfordret det Beijingske natteliv sammen med en masse andre danskere. Han har derigennem fået lidt staldtips til hvordan man kan skaffe lidt ekstra billetter osv. Vi møder således op på SAS Radisson hotellet, som er det officielle hotel for den nordiske delegation. Her sælger den danske delegation ud af de billetter de ikke skal bruge den følgende dag. Vi får nogle gratis billetter til morgenhåndboldkampene Kroatien-Brasilien og Rusland-Egypten. Vi snakker lidt med de mange danskere der er på hotellet og finder frem til at vi skal have fat i en kroatisk dame, som eftersigende skulle have en masse billetter. Vi får telefonnummer, hendes navn (Anna) samt at vide hun er platinblond. Det skulle da være en smal sag at finde hende ;-) Udover at mingle med de andre danskere benytter vi også muligheden for at tømme buffetten for lækre rugbrødsmadder. Jeg elsker kinesisk mad og har ikke de store problemer med at stille sulten herude, men derfor er rugbrød nu stadig noget man savner ;-)
Den efterfølgende dag om morgenen går vi ind til morgenkampene vi har fået dagen før fast besluttet på ihvertfald at finde den platinblonde kroatiske kvinde med alle billetterne. Vi spørger for os blandt de kroatiske tilskuere, men kan ikke finde hende. I stedet får vi at vide hvor den kroatiske delegation holder til. Christian og jeg smutter efter kampene er slut hen på det kroatiske hotel, mens Aske og Jens går på jagt efter fanudstyr til Danmarks håndboldkamp om aftenen.
Fremme på det kroatiske hotel kommer vi op på en anden sal og overrasker en masse spisende kroater. Det tager de nu meget roligt og får fundet frem til Anna. Hun viser sig at være en nydelig pige på vores egen alder med mørkt hår. Vi ved ikke rigtig hvordan nogle kunne identificere hende som platinblond. Nuvel vi hænger os ikke i den slags detaljer og fik købt nogle billetter af hende til roning og vandpolo. Specielt de sidste billetter er vi virkelig tilfredse med, da det bliver spillet på det olympiske svømmestadion, som er endnu en perle af et byggeri.
Christian og jeg fortsætter videre til SAS Radisson hotellet, da vi har nogle billetter til en af Norges damehåndboldkampe, som vi satser på at kunne bytte med nogle nordmænd. Ganske rigtigt gættet får vi konverteret disse billetter til nogle (meget mere interessante) Beach Volley billetter via en kvinde i den norske lejr. Vi møder i samme ombæring en finne, der er turleder for det finske statslotteris (som er en af den finske delegations hovedsponsorer) tur til de olympiske lege. Han vil umiddelbart bytte, men da vi ikke rigtig kan matche hans krav får vi i stedet lov at købe nogle billetter til den efterfølgende dags brydning hvor danske Mark O. Madsen skal i kamp. Det er sjovt som OL har udviklet sig seriøs networking ;-) Man får hele tiden lige et nummer til en der lige måske har et eller andet vedkommende vil bytte, købe, sælge. Det er faktisk ganske sjovt ;-)
Herefter skilles jeg med Christian og fortsætter videre mod noget mad og et supermarked med Oluf, der er stødt til. Vi skal finde noget postkasserød hårfarve i et supermarked så vi kan farve vores skæg. Det lykkedes og så går det ellers hjemad for at være klar til aftenens brag mellem Danmark og Korea.
Aske har medbragt så meget rød og hvid ansigtsfarve at vi kan iklæde et større regiment og naturligvis også os selv. Vi smurte os derfor ind i krigsmaling, iførte os vores danske kostumer og for afsted af mod håndboldstadion.
Fremme ved håndboldstadion begynder vi at finde ud af vi er en attraktion i os selv. Kineserne er tilsyneladende ikke vant til krigsmaling og udklædning til sportsarrangementer, så efter vi er gået ind på stadionområdet, skal vi stille op til så mange fotoshots med kinesere (og også en masse andre nationaliteter for den sags skyld) at David Beckham, Brad Pitt mf. ville føle sig misundelige.
Inde i hallen samler danskerne sig på den del af tribunen, der er helt i midten. Det lykkedes os nogenlunde at fylde hele dette afsnit med rød-hvide farver. Selv tager vi os den frihed at sætte os på første række skønt vi har billetter til et usselt hjørne bag målet. Ingen gør krav på disse billetter hvorfor vi kan nyde kampen fra de allerbedste sæder! Der er en fantastisk stemning hele kampen igennem og danskerne får ihvertfald bevist at vi da om ikke andet var bedst på tribunen!
Efter kampen går Oluf og jeg med nogle andre danskere på The Denmark, som er et tilholdssted for danskere i Beijings barområde Sanlitun. Baren er ejet af nogle danskere og man kan nyde diverse danske specialiteter og Carlsberg fadøl. Helt sikkert superdejligt hvis man bor herude; men også meget rart hvis man skal have nogle mennesker at drikke lidt gravøl med!
Næste morgen (med mere eller mindre øm hårpragt) skulle vi indfinde os på brydestadion kl. 9.30. Ingen af os kender rigtig noget til brydning, men heldigvis havde Oluf og jeg skaffet os en guide fra Team Danmark over de forskellige sportsgrene Danmark er repræsenteret i ved OL. Efter at have studeret denne lidt følte vi os da sådan nogenlunde klar til at se brydning.
Der var mange danskere tilstede i salen. Jeg tror primært de må have været fra samme tur, der efter alt at dømme (jeg baserer min viden på de t-shirts de alle bar) primært var fokuseret omkring brydning. Og ja, så så de også ud til at kunne reglerne ;-)
Vi fik pladser lidt midt i salen og måtte faktisk sande at det var ret fedt at se brydning. Vi så brydning i 66 og 74 kg klasserne, så det var de mellemstore krabater vi så svede. Man bemærkde hurtigt at det brydning er en sport domineret af den gamle østblok. Ihvertfald var denne del af verden kraftigt overrepræsenteret. Det svarede så også på vores eget spørgsmål om hvad Aserbaijan har så mange atleter med i hvilket undrede os under indmarchen. Svaret er ganske enkelt brydning!
Her er hvordan vi oplevede danske Mark O. Madsens indmarch og kamp. Desværre måtte han se sig slået af sin russiske modstander.
Efter brydning skulle vi ud på rostadion. Det ligger et godt stykke uden for byen, så vi ville gerne afsted i god tid. Udover det havde vi kun fem billetter til seks mennesker, så vi skulle også lige have krejlet os en ekstra billet på sortbørsen.
Vel derude fik vi hurtigt købt en billet af en kinesisk dame og kunne sætte kursen mod målområdet, som vi havde billetter til. Roning foregår på en 2 kilometer lang bane, så for vores vedkommende kunne vi kun se roerne de sidste 500 meter ind mod mål. Herunder er lidt video fra den ene af semifinale i mændenes firer (ikke den hvor Danmark er med i, det er letvægtsfireren).
Danmark kiksede i første omgang at ro sig i finalen i mændenes dobbeltsculler hvor Danmark ellers var storfavoritter. Det er lidt en kedelig tendens der tilsyneladende følger vores lille delegation i Kina. Hver gang vi viser os på stadion har de danske udøvere fået en over nakken!
Vi er på plads igen i aften lokal tid til Danmarks kamp mod Rusland. Vi håber naturligvis at få de samme pladser som sidst, men det er måske lidt utopisk at håbe på. Vi er ulasteligt klædt i rødt og hvidt og har alle sammen nogle store dannebrogsflag vi svinger med!
Jeg får god mulighed for at øve mit kinesiske herude. Her er et billede hvor jeg har fundet en der finder mit relevant begrænsede konversationsordforråd interessant.
Jeg vil vende frygteligt tilbage når vi har oplevet noget mere! I morgen gælder det fx atletik, som vi alle er meget spændte på. Udover det vil Oluf og jeg gå ud om lidt og se om vi kan skaffe os banecyklingsbilletter - endnu et af vores hjertebørn!
Fredag oprandt dagen for selve åbningsceremonien. Vi brugte formiddagen på at skaffe nogle danske flag vi kan flashe til diverse events. Efter en samtale med Bo's skrædder fandt vi frem til det område i byen hvor den slags butikker hører til. Det er meget sjovt at man i Kina har fundet ud af at organisere butikker der handler det samme i de samme områder. Faktisk ret praktisk!
Det lykkedes os at købe seks store flag omend der lige var en dags levering på fem af dem. Det vigtige var at vi havde skaffet os et flag vi kunne tage med til landevejscykling.
Vi forlod vores lejlighed, der ligger ca. en halv time på gåben fra "Fuglereden", ved sekstiden. Vi ville tage en taxa hen til den sandwichbar i mediebyen vi har frekventeret en del, men det var ikke muligt. Vi lod os forstå der var afspærret for taxaer i det område. Fair nok, det lange ben foran. Der var stadig god tid til klokken otte hvor åbningsceremonien skulle starte lokal tid. Vi forsøgte at preje taxaer undervejs, men desto tættere på vi kom desto større var mængden af adspærringer. Vi får efter noget tid lokaliseret Bo tæt ved det "Fuglereden" dog uden rigtig at kunne se denne. Vi må sande at vi ikke kan komme helt tæt på og begiver os lidt tilbage for at kunne se noget på afstand. Vi spiser mad på Pizza Hut og planlægger at se tingene på storskærm på en McDonalds lige ved siden af. Desværre er horden af mennesker så stor på McDonalds så stor at vi ikke kan få lov at komme ind. Ude på gaden igen beslutter vi os for at gå hjem mod vores lejlighed for ihvertfald at kunne se ceremonien på tv og se noget fyrværkeri på vej hjem ad. Umiddelbart udenfor her har en endnu en horde samlet sig. Se videoen herunder.
Pludselig går noget fyrværkeri igang - vi står dårligt placeret, men kan ane noget inde bag nogle bygninger. Jeg nåede at filme lidt. Se nedenunder.
Sikkerheden er i top. Nedenstående billede viser nogle soldater på march/vagt. Og dem er der bare rigtig mange af over det hele!!
Vi er uheldige med hvor vi er i forhold til fyrværkeriet og er bag en bro og endnu en hoben mennesker, da et stort fyrværkeribatter kører afsted. Vidoen nedenfor forsøger at give et indtryk af hvor mange mennesker der er på gaden.
Det er helt vildt. Kina og Beijing er altid en proppet affære, men i dag er det helt vanvittigt. Der er folk overalt. Desværre er organisationen ikke helt i orden og det er super ærgeligt at det ikke umiddelbart var muligt at få et glimt af "fuglereden" under åbningsceremonien. Det er måske en lidt typisk kinesisk devise at hvis ikke man er inde på stadion så skal man sidde og skidtet på en skærm. Men anyway, det var en superfed oplevelse af føle stemningen og den glæde der blev udløst da Olympiaden blev skudt i gang. Det var virkelig noget man havde ventet med glæde på i Kina. Vi så resten af den flotte åbningsceremoni på TV. Selve åbningsceremonien var instrueret af den kendte kinesiske instruktør Zhang Yimou og gjorde brug af ikke mindre end 14.000 optrædende! Vanvittig imponerende og virkelig flot show!
Dagen efter åbningsceremonien var dagen for det Olympiske Landevejsløb i cykling. Den måske største event for ihvertfald Oluf og undertegnede. Vi tog tidligt afsted for at kunne tage en bus derud, så vi ikke skulle betale i dyre domme for en taxa. I dyre domme er lidt en joke for en taxa koster noget der ligner en tiendedel af hvad det koster i Danmark. Men anyway, man kan jo lige så godt spare hvor man kan. Undervejs i bussen derud stopper vi pludselig og holder stille meget længe ved en motorvejstilkørsel. Vi tror der er sket et færdelsuheld, men pludselig aner vi at det er en afspærring for cykelløbet. Vi skynder os ud af bussen for at få et glimt af rytterne når de suser forbi. Nedenfor er et stemningsbillede samt billede af selve rytterne og en video af strækningen og stemningen.
Rytterne passerer og vi kommer på bussen igen mod den rette endestation. Tror vi. Det viser sig undervejs at der er afspærret så meget at bussen ikke kører til endestationen alligevel pga. vejspærringer til cykelløbet. Vi hopper af ved et stoppested og må køre med en pirattaxa til endestationen, hvor vi regner med at kunne tage en regulær taxa de ca. resterende 8km (i kuperet terræn!) op til målområdet. Men nej, taxaerne er forment adgang til at køre inde på området. De kan ikke komme forbi en stor vejspærring. Tjaa, er jo ikke så meget andet at gøre end at tage benene på nakken og komme derudaf. Vi er stadig i god tid og vil formentlig stadig få ca to en halv times cykelløb når vi kommer frem. Vi krydser vejspærringen hvor taxaerne ikke kan komme forbi og går lidt videre. Pludselig ser vi en taxa og for ham til at holde. Det viser sig at være en pirattaxa (omend det en helt regulær standard Beijing Taxa), der har gemt sig bag afspærringen. Han vil køre nogle af os til målbyen til en ledt opskruet pris. Vi accepterer og sender Oluf og Christian med den første vogn og aftaler han skal komme og hente Aske, Jens og jeg bagefter. Oluf og Christian får følgeskab af en italiener vi har snakket med tidligere i taxaen. Han viser sig at være advokat for Bettini og være gode venner med Rebellin, Bruseghin mf. skulle man kende lidt til cykling - fedt!
Aske, Jens og jeg bliver samlet op af en anden pirattaxa lidt efter og kommer op til målområdet hvor vi finder Christian og Oluf. Her må vi sande at der er sat en blokade op så man ikke kan komme helt op og nærmest "føle på rytterne", som det normalt er sagen i cykling. Der breder sig en stemning af irritation i tilskuermængden, da området langs opløbsstrækningen er praktisk talt tom. Kun folk med billetter (som ikke har været til salg) og folk med officielt adgangskort kan passere. På et tidspunkt åbnes barrieren for en bil og så træder en stor spanier frem og begynder at råbe af de kinesiske sikkershedsfolk. Der opstår lidt fredelig tumultstemning, men alle de øvrige tilskuere (inkl. os naturligvis!) går med strømmen. Nedenfor er en video af hvad der sker.
Denne lille aktion gør at man får lov at rykke de 25-100m frem som gør at folk står ideelt. Det skaber ro på gemytterne og vi får tilkæmpet os et fænomenalt hjørne hvor vi kan slå vores store flag ud og samtidig have et godt udsyn til rytterne når de kommer forbi. De kører på en rundstrækning i alt syv gange og vi får mulighed for at se dem fem gange. I tumulten har vi fået raget en megafon fra en kinesisk sikkershedsvagt til os. Det kan ses herunder.
Vi er helt oppe at køre over den gode stemning og det virker tilsyneladende positivt på de kinesere, der er tilstede. Mange vil gerne have taget billeder med os.
Der har hele tiden været snak om at sikkerheden er i top ved OL. Bagved os sidder vagten på billedet nedenfor. Man kan jo heller ikke arbejde hele tiden :-)
Vi får nogle rigtig gode glimt af feltet og rytterne når de kører forbi.
Her er gruppettoen
Her er Chris Anker Sørensen, feltets bedste danske rytter, i kampen op mod målstregen. Han sluttede som nummer 11.
Og her er de seks førende der kæmper om at vinde OL på vej mod målstregen.
Vi spotter tidligt i løbet en veltrænet mand med en meget lækker cykel der kommer oppefra målområdet og ned. Han skal ned og hilse på sin kæreste tilsyneladende.
Oluf og jeg kan ikke umiddelbart kende ham, så Oluf går lige over og "gør kur". Det viser sig at være Niki Terpstra fra Rabobank, som har kørt Tour de France og også er en del af det hollandske 4 km hold i forfølgelsesløb. Oluf og jeg får taget et billede med ham og får en god snak om cykling osv. Rigtig flink fyr. Han fortæller at varmen på dagen har gjort den i forvejen meget hårde 245km ruten ekstrem hård. Han er udgået fordi han ikke var velkørende og derfor vil spare sig til forfølgelsesløbet. Han er endvidere ked af, at han ikke kunne indfri det væddemål jeg gjorde på ham på Betfair som etapeviner under Tour de France på et tidspunkt ;-)
Vi møder endvidere en slovener, der ser ganske veltrænet ud. Vi får lov at se hans ryg og ser følgende:
Det viser sig at manden har cyklet en lang rute over 3 måneder med slut i Beijing. Han har været på vejen i ca. små 17000 km. Ganske imponerende!!
Vi møder flere danskere mens vi står og kigger. Blandt får vi en snak med Carl Holst, formand for Team Danmark og borgmester i Region Syddanmark, der er på vej til målområdet for at se afslutningen.
Undervejs i løbet bliver vi spottet af den danske følgebil i kortegen, som hilser vildt på os hver gang den kører forbi os.
Efter løbet er slut venter vi lidt og ser hvad der sker. Det viser sig at give pote. Alle bilerne skal ned forbi hvor vi står. Vi ser alle de mange officielle biler, følgebiler mm. fra meget kort afstand. Da den danske følgebil kører forbi stopper de til trods for at de har en masse biler bag sig og hilser på os. De siger tak for støtten og Oluf får givet hånd til Brian Vandborg (deltager i løbet og Danmarks deltager i enkeltstarten). Vi nåede lige at forevige dette gyldne øjeblik hvor vi kommer tæt på det danske landshold.
Vi begiver os herefter på vej hjem. Det har været en fantastisk dag til trods for et elendigt arrangement for tilskuerne. Men sådan går det når man kun vil lytte til sig selv og ikke have hjælp ude fra.
I skrivende stund har vi lige afhentet vores OL billetter. Det gik smertefrit og vi fik tilmed kontakt til en engelsk mand, som havde nogle lukrative billetter i overskud. Vi købte dem til pålydende værdi. Efter lidt tid forærede han os så nogle billetter han ikke fik brug for. Dermed har vi fået opgraderet vores billetportefølje en smule.
Vi forsøger at komme ind på nogle såkaldte trading points, hvor folk bytter og efterspørger billetter. Vi har nogle billetter til nogle damehåndboldkampe vi gerne vil have omsat til noget andet.
I aften vil vi tage ud til der hvor Danmark skal spille deres første håndboldkamp og se om der er en eller anden form for mulighed for at komme ind og se det. Ellers går vi på Starbucks og streamer håndboldkampen direkte fra dansk tv.
Jeg vil slutte fra nu, men vende frygteligt tilbage når der er nyt fra OL-fronten!
Jeg har lagt nogle billeder fra åbningsdagen samt landevejsløbet i følgende mappe. Jeg har endvidere opdateret mit offentlige galleri med billeder fra de første dage. Slå et smut forbi ved at klikke her!
Jeg poster lige en oversigt over hvad vi har billetter til. Vi har billetter til de aftener (kinesisk tid) hvor Danmark spiller mod Sydkorea og Rusland som da helt sikkert bliver vist på dansk tv.
Dato
Disciplin
Kinesisk tid,start
Kinesisk tid,slut
Dansk tid,start
Dansk tid,slut
9. august
Landevejscykling
11:00
17:30
5:00
11:30
12. august
Håndbold
19:00
22:15
13:00
16:15
13. august
Håndbold
19:00
22:15
13:00
16:15
14. august
Håndbold
19:00
22:15
13:00
16:15
15. august
Håndbold
9:00
12:15
3:00
6:15
15. august
Atletik
19:00
23:20
13:00
17:20
17. august
Roning
15:30
18:00
9:30
12:00
17. august
Håndbold
19:00
22:15
13:00
16:15
18. august
Kano/Kajak
15:30
17:44
9:30
11:44
19. august
Atletik
9:00
11:30
3:00
5:30
19. august
Atletik
19:00
22:50
13:00
16:50
20. august
Bordtennis
18:00
23:00
13:00
18:00
21. august
Kano/Kajak
15:30
17:44
9:30
11:44
23. august
Field Hockey
18:00
23:00
12:00
17:00
Jeg vil løbe igen. Vi skal ud og spille lidt Badminton og bruge dagen på at glæde os til at Beijing vælter i aften når åbningsceremonien løber af stabelen!
Søndag aften drog vi mod Xian, den første hovedstad i det samlede Kina lokaliseret i den nærliggende Shaanxi provins. Se kortet nedenfor.
Vi rejste med nattog (på første klasse - kan man andet :-) ) og ankom således tidligt mandag morgen. Vi lod os indlogere på det hotel Bo plejer at bo på når han viser diverse turister rundt herude. Det gjorde at vi kunne score os noget der lignede 50% rabat på et dobbeltværelse - man er vel stadig lidt jyde!
På vejen hen til hotellet blev vi mindet om at vi var taget "på landet" - som dansker er det svært at kalde noget ved dette navn når man taler om en by med en størrelse på 7 mio. mennesker! Trafikken var lige som i det øvrige Kina meget tæt, men herude valgte man altså i endnu mindre grad at holde sig til færdelsreglerne. Dvs. bilerne zig-zaggede ind og ud mellem hinanden, mens fodgængere og andre bløde trafikanter måtte spille rollen som kegler. Tæt på vores hotel skal vores chauffør skifte vognbane - fordi han er utålmodig - og vælger at kører lige ind foran en bus, som ikke har nogen chance for at undvige os. Bam! Ingen stor skade sket eller noget, men der fulgte naturligvis en masse palaver i kølvandet på det hele. Der kom hurtigt nogle politifolk, hvilket var enormt heldigt. Færdselsudheld kan nemlig jvf. pålidelige kilder udvikle sig til helaftenensforestillinger alt afhængigt af hvor hurtigt politiet er på stedet. Vi kørte videre efter 10 min. Hvilket kompromis man indgik fandt vi ikke ud af, men jeg håber da personligt at betjentene så at det helt og aldeles var vores chaufførs skyld.
Vi benyttede det første af mandagen på at cykle på bymuren. Det er en imponerende tur på 13 km på brostensbelagte veje bygget som forsvarsfæstning i fordums tid. Et imponerende bygningsværk, der må have givet sved på panden for de mange slaver/arbejdere der i sin tid har slæbt sig en pukkel på!
Jeg tog mig tid til at filme lidt mens vi cyklede.
Vi fik selskab af Bo's rejseguidekollega ved navn Mary. Mary er kineser, men har som så mange andre kinesere valgt et lidt mere vestligt klingende kaldenavn. Hvorfor? Fra min tid i Hong Kong spurgte jeg mange om dette spørgsmål og de fleste svarede at vesterlændinge havde svært ved at huske kinesiske navne. Det er da umiddelbart en rimelig forklaring.
Om aftenen vandrede vi igennem byens gader. Vi udvalgte os det muslimske kvarter som aftenens mål. Her er der placeret en masse handelsboder med ca. alle de ting man altid kan købe i Kina. Det er imponerende så dygtige man er til at fordelt piratkopier ud over landet. Man kan ihvertfald ikke se - hverken i Xi'an eller Beijing - at der umiddelbart har været nogle tiltag overfor dette i forhold til OL. Det eneste, som man ikke kan finde i Beijing er pirat-DVDer. Alt andet er som det altid har været. Og således også i Xi'an.
Gaderne i det muslimske kvarter er proppet med mennesker, men trafikken glider som på kørebanen. De største vinder. Dermed er en vandring et inferno af båthorn/ringeklokker/osv. fra forskellige cykler, knallerter, scootere, rickshaws osv. der skal frem. De store viger ikke. Det er de små som skal flytte sig når der bliver dyttet. Det er tilsyneladende spillets regler. Jeg forsøgte at fange lidt af stemningen på video. Lyden af græshopper man kan høre er faktisk græshopper, skønt man kunne have svært ved at forestille mig disse leve her. Sagen er den at mange af boderne solgte græshopper i bur, som må være et yndet kæledyr på disse kanter!
En af de ting som slår en når man kommer til Xian er at koncentrationen af tiggere er højere. Der er væsentlig flere og meget mere aktive tiggere her end i de andre kineske byer jeg har besøgt (Beijing, Shanghai, Guangzhou, Shenzhen og Hong Kong). Det er et sørgeligt syn man må bære over med, men indimellem giver man da lidt penge hist og her. Desværre er det svært at komme udenom historien om "at man ikke skal give den fattige mand en fisk, men i stedet en fiskestang så han kan fange sine egne fisk". Jeg håber at den store økonomiske vækst Kina og kineserne oplever lige nu får lov at flyde lidt ud til de svageste også.
Om tirsdagen skulle vi besøge hovedattraktionen i Xian, Terrakottahæren. Det er en imponerende samling af en meget stor hær lavet i ler. Den kinesiske kejser Qin Shi Huang ville også regere efter sin død, hvorfor han fik lavet denne imponerende hær, som skulle begraves sammen med ham for at kunne kæmpe for ham i døden. Den er blevet smadret og brændt for lang tid siden, men i 1974 fandt en bonde et lerhoved tilhørende en af figurerne. Figurerne er placeret i 3 store hangarer og der arbejdes stadig på at udgrave området.
Om eftermiddagen fik vi lige en oplevelse mere, som man ikke sådan lige "mærker" i Danmark. Et efterchok efter det store jordskælv i maj, som dræbte 70.000 mennesker, kunne føles helt fra Kinas Sichuan provins til hvor vi befandt os. Herunder er et kort , som viser efterskælvets placering samt Beijing.
Vi befandt os ca. midt i mellem skælvet og Beijing. Vildt at den slags kan føles så langt væk! Jens var den der mærkede mest til skælvet. Han sad på tønden mens det skete ;-)
Om aftenen blev vi via Mary, Bo's guideveninde, inviteret til fest hos nogle lokale. Efter at have kørt i div. private biler og taxaer blev vi samlet op af værten i hans minibus - og så blev der givet gas! Festen foregik udenfor byen - dvs. rigtig på landet. Her må man gerne køre i den modsatte side af vejen, overholde over fuldt optrukne linjer samt køre meget hurtigt igennem et boligområde hvor der bare er børn og mennesker over det hele. Fuldstændig vanvittigt, men tilsyneladende ganske normalt.
Vi mødte frem til et veldækket bord med alskens kinesiske lækkerier (hønsefødder, lotusfrugter mm.) og tog godt for os af retterne. Virkelig fantastisk at nogle fremmede mennesker lige disker op med den slags.
Efterfølgende var der disket med en hulens masse pilsnere, som vi måtte sætte tænderne i. Det er lidt en skrøne at kineserne ikke drikker. Herude gav men den gas! Det er god skik at når man har skålet så bunder man glasset og selvfølgelig stod vi ikke i vejen for den gode skik ;-)
Vi fik også hilst på noget 50% risvin undervejs, der smagte ad pommeren til, men slog som en hammer! Når man sådan drikker øl skal jo lade vandet i ny og næ. HTH og deslige har tilsyneladende ikke rigtig slået igennem herude endnu eller også er det mangel på friværdi der gør at man ikke lige har shinet helt på den konto?
Aske illustrerer herunder de lettere ydmyge toiletforhold!
Vi røg efterfølgende på en lokal bar, hvor servicen var høj, men gæsterne få.
Onsdag bød udover tømmermænd på lidt mere byvandring. Christian, Oluf og undertegnede valgte at besøge de lokale kvarterer. Dvs. de kvarterer hvor kineserne handler og hvor der ikke står 10 folk på hver m2 klar til at flå armen af en. Det var meget, meget smukt at se hvordan et så industrialiseret land som Kina stadig er baseret på gamle dyder og skikke. Man følte at man trådte 100 år tilbage i tiden.
Vi brugte det sidste dagen i en park, som tilsyneladende ikke var indtegnet på diverse turistkort. Vi blev i hvertfald genstand for mange blikke (bevares, vi er da lækre :-) ). Efter nogen tid faldt vi i snak med nogle små kinesiske piger, som kunne tale lidt kinesisk med undertegnede. De blev senere hen afløst af nogle lidt større, som lærte os at spille kort og beundrede at Christian kan stå på hænder.
Om aftenen stod den på nattoget hjem. Vi ankom her til morgen i Beijing hvor vi brugt tiden på at besøge elektronikmarkedet. Vi har alle fået krejlet os til en bærbær SATA harddisk med USB adgang til ca. 325 kr. Jo jo, den slags er skam noget billigere herude! Luften i Beijing er tung og fugtigt. Det trækker op til regn i morgen hvor der er åbningsceremoni. Derfor er luften ikke så klar som de andre dage. Således tager "Fuglereden" sig ud i dag.
Beijing er ved at blive fyldt op med udlændinge og der breder sig en solid OL stemning over det hele. Nedenstående er et lille hyggeligt eksempel på et af mange lokale tiltag. Manden maler på gaden med noget vandagtig maling, som ikke forsvinder lige med det samme. Pænt gode frihåndscirkler!!
Lørdag var der dømt sightseeing i Beijing. To af mine rejseledsagere har ikke været i Kina før, så man skal jo beundre nogle af de mange seværdigheder man efterhånden har set et par gange. Det blev i første omgang den Forbudte By, kejserens residens fra gammel tid placeret lige ved den Himmelske Fredsplads. Der hvor der var en ganske omtalt massakre i 1989. Jeg er spændt på om censuren på det kinesiske internet også dækker dansk, det må nu stå sin prøve ;-)
Den forbudte by var ikke specielt befolket. Mest af kinesere, som den også vanligt er, men mængden af ikke-kinesere var meget lav. Folk venter nok med at komme herud til OL er gået i gang.
På den Himmelske Fredsplads var der helt afspærret, da man forbereder et fyrværkerishov af rang til åbningen af OL d. 8. august. Et show der skal spænde ud over hele byen. Da Hong Kong i sin tid (1997) blev tilbageleveret til Kina havde man et fyrværkeribudget på 30 mio USD. Det bliver spændende at se om man overgår det ved denne lejlighed. Men altså, kunne man forvente andet i krudtets hjemland?
Vi gik bagefter direkte op til toppen i Beihai Park som ligger lige ved siden af hvor man kan få et vue udover Den Forbudte By. Normalt når man står heroppe kan man ikke se ret meget af den forbudte pga. smog, men div. initiativer op mod OL gjorde det muligt at se ud over hele den forbudte by og også meget længere. Herunder ses ca. det samme billede taget med et års mellemrum.
Jeg vil vove den påstand at de som jævnligt skriver I de danske medier, at smoggen stadig er slem i Beijing ikke virkelig har set udviklingen I byen over de seneste par år. Jeg synes ihvertfald, som billedet også tydeligt viser, at der er sket en markant forbedring. Man så bare håbe at nogle at disse tiltag også holdes ved efter OL ligesom det var tilfældet I sin tid da Seoul og Sydkorea I 1988 var værter for de Olympiske lege.
Jeg bringer lige lidt andre stemningsbilleder herunder der viser lidt af OL udsmykningen samt lidt kinesiske særheder. Bl.a. vanding af træer med brandslange og skilt der viser, at toiletterne i Den Forbudte By er firestjernede :-)
Efter at have draget mod det sønderjyske onsdag for at være klar til at flyve til Beijing fra Hamborg om torsdag ankom vi fredag jævnt tidligt om morgenen til Beijing.
Det er mit fjerde besøg i byen og allerede fra luften kunne man se mærkbare forandringer forårsaget af det meget nært forestående OL. Luften så særdeles ren ud! Ihvertfald noget renere end den har været beskrevet i den danske presse. Udover det var turen i taxa fra lufthavnen lidt nord for byen end sand fryd, da man har ryddet mange biler af vejen. Det var faktisk næsten surrealistisk at køre i Beijings trafik uden konstant at befinde sig i en nærmest uendelig kø.
Vi blev installeret i vores lækre 3-værelses ikke så langt fra OL byen (vel 10 min i taxa), som min gode ven Bo (som er vores link til Kina) har skaffet til os via en ven. Den rummer rigelig med plads, et køleskab og et fjernsyn med satellittv. Kort sagt alt hvad man skal bruge! Dog er cisternen lige gået i stykker så vi har måtte improvisere lidt ingeniørmæssigt talent.
Dagen brugte vi på at registrere os hos politiet (som man skal når man lejer lejlighed i Kina), spise en masse kinesermad og spadsere rundt ved den olympiske by. Sidstnævnte er utrolig flot henunder aftentid.
I skrivende stund er vi på vej ud af døren efter at have sovet længe for at bearbejde jetlag og alm. træthed. Dagen byder nok på et besøg i den Forbudte By mm.
Flere spændende beretninger er helt sikkert i vente!
