Hvor skal jeg starte?
Siden jeg forlod jeg sidst har vi praktisk talt ikke haft fem minutters ro! Hver dag har byt på læssevis af sport, sport og endnu mere lækker sport og hvis der ikke lige var sport på programmet så var et andet højt prioriteret emne at skaffe billetter til sport!
Som man formentlig har set i tv hjemmefra, så er det ikke altid at de forskellige stadions er fyldt til randen. Faktisk aldrig kan jeg tilføje. Det kan jo virke lidt sært når OL har været udsolgt i flere måneder. Man kunne så gætte på at det var nemt at komme ind til diverese events når der nu er så god plads. Men nej. Så smart har man ikke planlagt det. Selvom der halvfyldt i en hal eller på et stadion bliver der ikke solgt ubrugte billetter op til kampstart og uanset hvor store sprogtalenter man besidder kan man ikke komme forbi de utallige frivillige og vagter, som er på arbejde ved alle begivenheder. Det efterlader så en med muligheden for at bytte sig til billetter med andre, men som dagene går og man kommer nærmer OLs afslutning er folk ikke så interesseret i at bytte billetter. Derfor er derkun "det sorte marked" tilbage at få stillet sin nød på. Lad mig fortælle om Olufs og undertegnedes første besøg på "det sorte marked".
Udenfor indgangene til alle begivenhederne står der folk (læs: mest kinesere og nogle få griske ikke-kinesere) og sælger sortbørsbilletter, men der er også et en uofficiel børs så og sige. Ved udgangen af og ude foran Beitucheng metrostationen lige ved OL-byen er der spækket med folk som vil sælge billetter til diverse arrangementer. Oluf og jeg skulle derud for at komme af med nogle kvindehåndboldbilletter vi ikke fik brug for. Ingen af os var i stødet til at se Kina og Kazakhstan famle bolden rundt i kvindehåndbold. Udover det havde vi også nogle billetter til nogle andre kvindehåndboldkampe vi heller ikke var interesseret i. Men det var der så sandelig andre der var! Så snart vi ankom til stationen og hev vores store bundt billetter frem blev vi omringet af en horde af billetliderlige kinesere som rev i undertegnede fra alle sider. Vi får hurtigt afsat Kina-Kazakhstan til nogle kinesere og skal så sælge de resterende billetter. Jeg får solgt en billet til en kinesisk mand og modtager pengene for billetterne, da jeg pludselig må sande at den kinesiske mand og jeg pludselig er blevet budt op til dans af en bidsk udseende kinesisk politimand. Og nej, han ville faktisk ikke danse! Efter lidt palaver frem tilbage med politibetjenten siger han de gyldne ord "well, come and talk to my boss then!". Det kort ved Oluf og jeg godt er det højeste man kan spille så vi skynder at fortrække i ydmyghed mens vi forestiller hvordan en kinesisk fængselscelle ser ud indefra og tænker på om det er muligt at leve et lykkeligt liv i en arbejdslejr i Indre Mongoliet. Vi slipper med at få konfiskeret den billet vi har solgt samt pengene for billetten. Heldigvis var det kun en enkelt billet, så tabet var til at bære. Man skulle nu tro at vi var færdige på det marked, men nej nej. Systemet ovenfor beskrevet rummer jo ikke mulighed for at komme ind og følge fx dansk håndbold uden billet, så man er tvunget ud i dette. Derfor må vi de næste mange dage opføre os som garvede narkohandlere med folk der holder udkig efter politiet, mens andre i ly af dette lader billetter og penge bytte hænder i en hastig bevægelse.
Vi har i skrivende stund været inde og se ca. 25 ting. Da vi tog hjemmefra havde vi billetter til det halve, men vi har altså på forskellig vis fået skaffet os adgang til nogle flere billetter. Det gør at vi har set meget mere sport (og væsentlig mindre af Beijing) end vi overhovedet havde forestillet os værende muligt. Vi har været inde og se så forskellige discipliner som vandpolo, beachvolley, banecykling (3 gange - Oluf og jeg har stadig svært ved at få armene ned - desvære kun en enkelt medalje til DK ;-( ), atletik (helt fantastisk nationalstadion de holder sig!! ), håndbold (jeg har set DK-Korea, DK-Rusland og DK-Kroatien), hockey, badminton, volleyball, roning (ja, vi fulgte sgu' Guldfirerens fantastiske sejr helt i mål!), landevejscykling, bordtennis og brydning.
Stemningen til især håndboldkampene har været forrygende. Danskerne har i hver kamp få tilraget sig et fælles sted at stå og heppe og der har altid været så mange tilstede at man kunne overdøve hele salen. Under kampen mod Rusland blev nogle af drengene mandsopdækket af Rasmus Tantholdt og fotograf. Det udartede sig i følgende lille stump video:
Jeg hørte fra flere sider at Oluf og undertegnede blev bragt i 19-nyhederne samme aften i et interview, men har dog desværre ikke lige selv set noget.
Der hersker en helt speciel stemning under en olympiade. Alle mennesker er glade og man snakker med folk overalt. Det sjove er så at man også ofte falder i snak med danske semi-kendisser. Således falder Oluf og undertegnede i snak med Jesper Worre (tidligere dansk cykelrytter og nuværende direktør for Danmarks Cykle Union) i pausen mellem Danmark og Kroatiens håndboldkamp. Det blev til en lille samtale om dansk banecykling, cykling og løst og fast. Flink fyr som opfordrede os kraftigt til at komme til Ballerup og støtte op om 6-dagesløbet. Det tror jeg da nok vi skal! Han kunne i øvrigt huske os fra baneløbene og havde fra landevejsrytterne hørt om vores gode heppeindsats ;-)
Efter atletik en dag bliver vi ledt ud som man altid gør, men ser os pludselig lukket inde bag et hegn. Vi er ikke de eneste danskere som er røget i denne fælde. Også Rasmus Tantholdt og Cecilie Frøkjær (som Oluf ikke ved hvem er ;-) ) må pænt vente på at der kommer en kinesisk dreng og låser os ud.
Efter Danmarks kamp mod Tyskland (som det dog kun var Aske og Jens som valgte at se; Oluf og undertegnede havde prioriteret banecykling over denne kamp) ryger vi på the Den. Det er danskerbaren i Beijing, som er fast mødested for alle de danske supportere under OL. Der er altid en forrygende stemning og glæde her. Og ja, så også en masse dansk musik (TV2, Sanne Salomonsen og ting i den dur, som man åbenbart komme til at savne når man ikke er i Danmark. Jeg savnede det nu ikke mens jeg var i Hong Kong, men fred være med det ;-) ).
På the Den denne aften var der mere gang i den end vanligt. Årsagen var at den danske Guldfirer og den danske dobbelt sculler var ude og fejre sejren(e). Dobbeltsculleren vandt jo desværre kun til stor utilfreshed for dem selv en bronzemedalje. Der blev sunget diverse øl-bund-bund-bund-klassiskere som "Kan Eskild, kan eskild .... drikke øl" osv. Dyb respekt for disse toptunede atleter som sgu' i den grad gik til den! Mest frisk var Rasmus Quist fra dobbelt sculleren der pludselig til alles store glæde sprang op på bardisken og holdt en lille tale for alle de tilstedeværende
Det viser meget godt den fantastiske stemning der omgiver de danske tilskuere. Endnu mere imponeret er jeg over at vi ikke har set slåskampe eller lignende, som da om noget har været i fokus ved andre store sportsbegivenheder. Men måske bare OL er noget helt andet og større end ligegyldige slåskampe? Men under alle omstændigheder dejligt at kunne stå og nyde livesport uden at få øl i nakken, slag i hovedet eller høre på latterlige racistiske tilråb!
Jeg har uploadet en masse film fra nogle af de forskellige ting vi har set for at forsøge og fange stemningen fra tilskuerrækkerne. Vurder selv! Klik på linket herunder
http://www.youtube.com/user/mrpseudokansler
Filmene jeg lægger ud bliver af og til fjernet igen fordi de åbenbart er copyright stridige. Jeg ved ikke helt om det nu faktisk forholder sig sådan, men jeg forsøger ihvertfald at lægge dem ud igen under lidt mindre sigende navne. Så må vi se hvad der sker med det ;-) De skulle alle mere eller mindre ligge under ovenstående link.
Søndag morgen ganske tidligt slutter vores OL. Det rigtige OL slutter ganske vist først om aftenen, men allerede om morgenen venter et indenrigs fly sydpå for os. Vi skal ned og besøge byerne Guilin og Yangshuo.
Områderne her er kendt for deres meget smukke og scene natur med flotte floder med bjerge i baggrunden og de mange rismarker. Det er yndede backpackermål; det bliver skønt at få liv støv under fødderne! Beijing er en luksus oase hvor alt ting praktisk talt er gratis - og muligt. Det bliver bare fedt at komme ud og rejse lidt på røven og kæmpe for at kommunikere selv de mest simple beskeder ud!
Jeg har lagt nogle flere billeder i mit offentlig galleri. Helt præcist i denne mappe! Enjoy!
Jeg vender frygteligt tilbage!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar