De andre bliver tilbage for at satse på at komme ind. Jens og Aske får tilbudt nogle billetter til 400RMB (~280 DKK) som de tager imod. De andre er ikke villige til at betale så meget. De kan bagefter berette om hvor fantastisk en stemning der er til Danmarks kamp på den danske tilskuerside omend det danske spil er yderst middelmådigt! Vi er derfor superglade for ihvertfald stensikkert at have billetter til Danmarks næste to herrehåndboldkampe!
Dagen efter spiller nogle af danskerne badminton om morgenen hvilket Jens, Oluf og undertegnede vil give et shot at komme ind til. Efter at være havnet på det forkerte stadion finder vi frem til det rigtige stadion. Desværre har politiet valgt at satse på lige dette stadion i forhold til sortbørshandel, så det er ikke til at støve billetter op. Jeg er så heldig at få en enkelt billet til pålydende værdi af en kinesisk mand, der har en billet for meget. De andre to er desværre ikke så heldige. Jeg kommer ind på stadion blot for at konstatere at der ikke er helt fyldt.
Det er en ret generel tendens herude at stadions er lettere tomme, men endnu værre er at man ikke tilbyder folk at komme ind eller sælge ekstra billetter ved indgangen eller ihvertfald gøre et eller andet for at komme de tomme sæder til livs.
Tilbage i badmintonhallen får jeg fornøjelsen af at se både Kenneth Jonassen og Tine Rasmussen fra noget nær første række. Det er superfedt at se dem, selvom de begge taber! Der er rigtig mange kinesere tilstede i hallen. Det skyldes at de har en populær damedouble i kamp samt en herre- og damesingle. Alt i alt får jeg nogle rigtig fede badmintonkampe!
Jeg er ikke den eneste der har fundet vej til tribunerne. Nedenstående video viser Frederik, Mary og Benedikte, ja dem fra kongehuset.
Jeg tog mig også tid til at filme lidt af selve kampene. Først de to danske kombatanter og så bagefter den store publikumsdarling hos kineserne, Bao Chun Lai.
UPDATE
Skulle denne video ikke virke kan det være et udslag af den kinesiske censur.
Oluf har dagen før udfordret det Beijingske natteliv sammen med en masse andre danskere. Han har derigennem fået lidt staldtips til hvordan man kan skaffe lidt ekstra billetter osv. Vi møder således op på SAS Radisson hotellet, som er det officielle hotel for den nordiske delegation. Her sælger den danske delegation ud af de billetter de ikke skal bruge den følgende dag. Vi får nogle gratis billetter til morgenhåndboldkampene Kroatien-Brasilien og Rusland-Egypten. Vi snakker lidt med de mange danskere der er på hotellet og finder frem til at vi skal have fat i en kroatisk dame, som eftersigende skulle have en masse billetter. Vi får telefonnummer, hendes navn (Anna) samt at vide hun er platinblond. Det skulle da være en smal sag at finde hende ;-) Udover at mingle med de andre danskere benytter vi også muligheden for at tømme buffetten for lækre rugbrødsmadder. Jeg elsker kinesisk mad og har ikke de store problemer med at stille sulten herude, men derfor er rugbrød nu stadig noget man savner ;-)
Den efterfølgende dag om morgenen går vi ind til morgenkampene vi har fået dagen før fast besluttet på ihvertfald at finde den platinblonde kroatiske kvinde med alle billetterne. Vi spørger for os blandt de kroatiske tilskuere, men kan ikke finde hende. I stedet får vi at vide hvor den kroatiske delegation holder til. Christian og jeg smutter efter kampene er slut hen på det kroatiske hotel, mens Aske og Jens går på jagt efter fanudstyr til Danmarks håndboldkamp om aftenen.
Fremme på det kroatiske hotel kommer vi op på en anden sal og overrasker en masse spisende kroater. Det tager de nu meget roligt og får fundet frem til Anna. Hun viser sig at være en nydelig pige på vores egen alder med mørkt hår. Vi ved ikke rigtig hvordan nogle kunne identificere hende som platinblond. Nuvel vi hænger os ikke i den slags detaljer og fik købt nogle billetter af hende til roning og vandpolo. Specielt de sidste billetter er vi virkelig tilfredse med, da det bliver spillet på det olympiske svømmestadion, som er endnu en perle af et byggeri.
Christian og jeg fortsætter videre til SAS Radisson hotellet, da vi har nogle billetter til en af Norges damehåndboldkampe, som vi satser på at kunne bytte med nogle nordmænd. Ganske rigtigt gættet får vi konverteret disse billetter til nogle (meget mere interessante) Beach Volley billetter via en kvinde i den norske lejr. Vi møder i samme ombæring en finne, der er turleder for det finske statslotteris (som er en af den finske delegations hovedsponsorer) tur til de olympiske lege. Han vil umiddelbart bytte, men da vi ikke rigtig kan matche hans krav får vi i stedet lov at købe nogle billetter til den efterfølgende dags brydning hvor danske Mark O. Madsen skal i kamp. Det er sjovt som OL har udviklet sig seriøs networking ;-) Man får hele tiden lige et nummer til en der lige måske har et eller andet vedkommende vil bytte, købe, sælge. Det er faktisk ganske sjovt ;-)
Herefter skilles jeg med Christian og fortsætter videre mod noget mad og et supermarked med Oluf, der er stødt til. Vi skal finde noget postkasserød hårfarve i et supermarked så vi kan farve vores skæg. Det lykkedes og så går det ellers hjemad for at være klar til aftenens brag mellem Danmark og Korea.
Aske har medbragt så meget rød og hvid ansigtsfarve at vi kan iklæde et større regiment og naturligvis også os selv. Vi smurte os derfor ind i krigsmaling, iførte os vores danske kostumer og for afsted af mod håndboldstadion.
Fremme ved håndboldstadion begynder vi at finde ud af vi er en attraktion i os selv. Kineserne er tilsyneladende ikke vant til krigsmaling og udklædning til sportsarrangementer, så efter vi er gået ind på stadionområdet, skal vi stille op til så mange fotoshots med kinesere (og også en masse andre nationaliteter for den sags skyld) at David Beckham, Brad Pitt mf. ville føle sig misundelige.
Inde i hallen samler danskerne sig på den del af tribunen, der er helt i midten. Det lykkedes os nogenlunde at fylde hele dette afsnit med rød-hvide farver. Selv tager vi os den frihed at sætte os på første række skønt vi har billetter til et usselt hjørne bag målet. Ingen gør krav på disse billetter hvorfor vi kan nyde kampen fra de allerbedste sæder!
Der er en fantastisk stemning hele kampen igennem og danskerne får ihvertfald bevist at vi da om ikke andet var bedst på tribunen!
Efter kampen går Oluf og jeg med nogle andre danskere på The Denmark, som er et tilholdssted for danskere i Beijings barområde Sanlitun. Baren er ejet af nogle danskere og man kan nyde diverse danske specialiteter og Carlsberg fadøl. Helt sikkert superdejligt hvis man bor herude; men også meget rart hvis man skal have nogle mennesker at drikke lidt gravøl med!
Næste morgen (med mere eller mindre øm hårpragt) skulle vi indfinde os på brydestadion kl. 9.30. Ingen af os kender rigtig noget til brydning, men heldigvis havde Oluf og jeg skaffet os en guide fra Team Danmark over de forskellige sportsgrene Danmark er repræsenteret i ved OL. Efter at have studeret denne lidt følte vi os da sådan nogenlunde klar til at se brydning.
Der var mange danskere tilstede i salen. Jeg tror primært de må have været fra samme tur, der efter alt at dømme (jeg baserer min viden på de t-shirts de alle bar) primært var fokuseret omkring brydning. Og ja, så så de også ud til at kunne reglerne ;-)
Vi fik pladser lidt midt i salen og måtte faktisk sande at det var ret fedt at se brydning. Vi så brydning i 66 og 74 kg klasserne, så det var de mellemstore krabater vi så svede. Man bemærkde hurtigt at det brydning er en sport domineret af den gamle østblok. Ihvertfald var denne del af verden kraftigt overrepræsenteret. Det svarede så også på vores eget spørgsmål om hvad Aserbaijan har så mange atleter med i hvilket undrede os under indmarchen. Svaret er ganske enkelt brydning!
Her er hvordan vi oplevede danske Mark O. Madsens indmarch og kamp. Desværre måtte han se sig slået af sin russiske modstander.
Efter brydning skulle vi ud på rostadion. Det ligger et godt stykke uden for byen, så vi ville gerne afsted i god tid. Udover det havde vi kun fem billetter til seks mennesker, så vi skulle også lige have krejlet os en ekstra billet på sortbørsen.
Vel derude fik vi hurtigt købt en billet af en kinesisk dame og kunne sætte kursen mod målområdet, som vi havde billetter til.
Roning foregår på en 2 kilometer lang bane, så for vores vedkommende kunne vi kun se roerne de sidste 500 meter ind mod mål. Herunder er lidt video fra den ene af semifinale i mændenes firer (ikke den hvor Danmark er med i, det er letvægtsfireren).
Danmark kiksede i første omgang at ro sig i finalen i mændenes dobbeltsculler hvor Danmark ellers var storfavoritter. Det er lidt en kedelig tendens der tilsyneladende følger vores lille delegation i Kina. Hver gang vi viser os på stadion har de danske udøvere fået en over nakken!
Vi er på plads igen i aften lokal tid til Danmarks kamp mod Rusland. Vi håber naturligvis at få de samme pladser som sidst, men det er måske lidt utopisk at håbe på. Vi er ulasteligt klædt i rødt og hvidt og har alle sammen nogle store dannebrogsflag vi svinger med!
Jeg får god mulighed for at øve mit kinesiske herude. Her er et billede hvor jeg har fundet en der finder mit relevant begrænsede konversationsordforråd interessant.
Jeg vil vende frygteligt tilbage når vi har oplevet noget mere! I morgen gælder det fx atletik, som vi alle er meget spændte på. Udover det vil Oluf og jeg gå ud om lidt og se om vi kan skaffe os banecyklingsbilletter - endnu et af vores hjertebørn!
Jeg har lagt lidt flere billeder ud på nettet. I mit offentlige galleri har jeg føjet nogle nye billeder til samlingen!
5 kommentarer:
Det lyder godt nok spændende alt det I har gang i! Så dig i fjernsynet i håndboldkampen - sådan et af de øjeblikke hvor de zoomer ind på tilskuerne - du rejste dig lige op og fejrede et mål.
Total sjovt!
Må hellere se hånboldkampen færdig - er jo temmelig spændende.
Kh Anne
Hej!
Imponerende hvad I når, men synes DK får lidt mange nederlag, hvor I dukker op...
Fantastisk med billetter til atletik, glæder mig til en førstehåndsberetning.
kh mor
Vi sad glistret til fjerneren hele dagen for at få et glimt af dig. Havde klart regnet med et ekspert-interview med dig;-)
Vi var åbentbart ikke så skarpe som Anne, for jeg så dig ikke....
Havde desuden fået Emilie og Jesper til at holde øje med dig. Fuser!
Har lige overlevet min første vagt som medicinsk skadelaege-pyh ingen døde!!!
Hej hej
Godkendt
Jeres gamle OL-billetter er åbenbart penge værd...
http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2008/08/19/133958.htm
Send en kommentar