Vi rejste med nattog (på første klasse - kan man andet :-) ) og ankom således tidligt mandag morgen. Vi lod os indlogere på det hotel Bo plejer at bo på når han viser diverse turister rundt herude. Det gjorde at vi kunne score os noget der lignede 50% rabat på et dobbeltværelse - man er vel stadig lidt jyde!
På vejen hen til hotellet blev vi mindet om at vi var taget "på landet" - som dansker er det svært at kalde noget ved dette navn når man taler om en by med en størrelse på 7 mio. mennesker! Trafikken var lige som i det øvrige Kina meget tæt, men herude valgte man altså i endnu mindre grad at holde sig til færdelsreglerne. Dvs. bilerne zig-zaggede ind og ud mellem hinanden, mens fodgængere og andre bløde trafikanter måtte spille rollen som kegler. Tæt på vores hotel skal vores chauffør skifte vognbane - fordi han er utålmodig - og vælger at kører lige ind foran en bus, som ikke har nogen chance for at undvige os. Bam! Ingen stor skade sket eller noget, men der fulgte naturligvis en masse palaver i kølvandet på det hele. Der kom hurtigt nogle politifolk, hvilket var enormt heldigt. Færdselsudheld kan nemlig jvf. pålidelige kilder udvikle sig til helaftenensforestillinger alt afhængigt af hvor hurtigt politiet er på stedet. Vi kørte videre efter 10 min. Hvilket kompromis man indgik fandt vi ikke ud af, men jeg håber da personligt at betjentene så at det helt og aldeles var vores chaufførs skyld.
Vi benyttede det første af mandagen på at cykle på bymuren. Det er en imponerende tur på 13 km på brostensbelagte veje bygget som forsvarsfæstning i fordums tid. Et imponerende bygningsværk, der må have givet sved på panden for de mange slaver/arbejdere der i sin tid har slæbt sig en pukkel på!
Jeg tog mig tid til at filme lidt mens vi cyklede.
Vi fik selskab af Bo's rejseguidekollega ved navn Mary. Mary er kineser, men har som så mange andre kinesere valgt et lidt mere vestligt klingende kaldenavn. Hvorfor? Fra min tid i Hong Kong spurgte jeg mange om dette spørgsmål og de fleste svarede at vesterlændinge havde svært ved at huske kinesiske navne. Det er da umiddelbart en rimelig forklaring.
Om aftenen vandrede vi igennem byens gader. Vi udvalgte os det muslimske kvarter som aftenens mål. Her er der placeret en masse handelsboder med ca. alle de ting man altid kan købe i Kina. Det er imponerende så dygtige man er til at fordelt piratkopier ud over landet. Man kan ihvertfald ikke se - hverken i Xi'an eller Beijing - at der umiddelbart har været nogle tiltag overfor dette i forhold til OL. Det eneste, som man ikke kan finde i Beijing er pirat-DVDer. Alt andet er som det altid har været. Og således også i Xi'an.
Gaderne i det muslimske kvarter er proppet med mennesker, men trafikken glider som på kørebanen. De største vinder. Dermed er en vandring et inferno af båthorn/ringeklokker/osv. fra forskellige cykler, knallerter, scootere, rickshaws osv. der skal frem. De store viger ikke. Det er de små som skal flytte sig når der bliver dyttet. Det er tilsyneladende spillets regler. Jeg forsøgte at fange lidt af stemningen på video. Lyden af græshopper man kan høre er faktisk græshopper, skønt man kunne have svært ved at forestille mig disse leve her. Sagen er den at mange af boderne solgte græshopper i bur, som må være et yndet kæledyr på disse kanter!
En af de ting som slår en når man kommer til Xian er at koncentrationen af tiggere er højere. Der er væsentlig flere og meget mere aktive tiggere her end i de andre kineske byer jeg har besøgt (Beijing, Shanghai, Guangzhou, Shenzhen og Hong Kong). Det er et sørgeligt syn man må bære over med, men indimellem giver man da lidt penge hist og her. Desværre er det svært at komme udenom historien om "at man ikke skal give den fattige mand en fisk, men i stedet en fiskestang så han kan fange sine egne fisk". Jeg håber at den store økonomiske vækst Kina og kineserne oplever lige nu får lov at flyde lidt ud til de svageste også.
Om tirsdagen skulle vi besøge hovedattraktionen i Xian, Terrakottahæren. Det er en imponerende samling af en meget stor hær lavet i ler. Den kinesiske kejser Qin Shi Huang ville også regere efter sin død, hvorfor han fik lavet denne imponerende hær, som skulle begraves sammen med ham for at kunne kæmpe for ham i døden. Den er blevet smadret og brændt for lang tid siden, men i 1974 fandt en bonde et lerhoved tilhørende en af figurerne. Figurerne er placeret i 3 store hangarer og der arbejdes stadig på at udgrave området.
Wikipedia om Terrakottahæren
Om eftermiddagen fik vi lige en oplevelse mere, som man ikke sådan lige "mærker" i Danmark. Et efterchok efter det store jordskælv i maj, som dræbte 70.000 mennesker, kunne føles helt fra Kinas Sichuan provins til hvor vi befandt os. Herunder er et kort , som viser efterskælvets placering samt Beijing.
Vi befandt os ca. midt i mellem skælvet og Beijing. Vildt at den slags kan føles så langt væk! Jens var den der mærkede mest til skælvet. Han sad på tønden mens det skete ;-)
Her er hvad BBC skriver om efterskælvet
Om aftenen blev vi via Mary, Bo's guideveninde, inviteret til fest hos nogle lokale. Efter at have kørt i div. private biler og taxaer blev vi samlet op af værten i hans minibus - og så blev der givet gas! Festen foregik udenfor byen - dvs. rigtig på landet. Her må man gerne køre i den modsatte side af vejen, overholde over fuldt optrukne linjer samt køre meget hurtigt igennem et boligområde hvor der bare er børn og mennesker over det hele. Fuldstændig vanvittigt, men tilsyneladende ganske normalt.
Vi mødte frem til et veldækket bord med alskens kinesiske lækkerier (hønsefødder, lotusfrugter mm.) og tog godt for os af retterne. Virkelig fantastisk at nogle fremmede mennesker lige disker op med den slags.
Efterfølgende var der disket med en hulens masse pilsnere, som vi måtte sætte tænderne i. Det er lidt en skrøne at kineserne ikke drikker. Herude gav men den gas! Det er god skik at når man har skålet så bunder man glasset og selvfølgelig stod vi ikke i vejen for den gode skik ;-)
Vi fik også hilst på noget 50% risvin undervejs, der smagte ad pommeren til, men slog som en hammer! Når man sådan drikker øl skal jo lade vandet i ny og næ. HTH og deslige har tilsyneladende ikke rigtig slået igennem herude endnu eller også er det mangel på friværdi der gør at man ikke lige har shinet helt på den konto?
Aske illustrerer herunder de lettere ydmyge toiletforhold!
Vi røg efterfølgende på en lokal bar, hvor servicen var høj, men gæsterne få.
Onsdag bød udover tømmermænd på lidt mere byvandring. Christian, Oluf og undertegnede valgte at besøge de lokale kvarterer. Dvs. de kvarterer hvor kineserne handler og hvor der ikke står 10 folk på hver m2 klar til at flå armen af en. Det var meget, meget smukt at se hvordan et så industrialiseret land som Kina stadig er baseret på gamle dyder og skikke. Man følte at man trådte 100 år tilbage i tiden.
Vi brugte det sidste dagen i en park, som tilsyneladende ikke var indtegnet på diverse turistkort. Vi blev i hvertfald genstand for mange blikke (bevares, vi er da lækre :-) ). Efter nogen tid faldt vi i snak med nogle små kinesiske piger, som kunne tale lidt kinesisk med undertegnede. De blev senere hen afløst af nogle lidt større, som lærte os at spille kort og beundrede at Christian kan stå på hænder.
Om aftenen stod den på nattoget hjem. Vi ankom her til morgen i Beijing hvor vi brugt tiden på at besøge elektronikmarkedet. Vi har alle fået krejlet os til en bærbær SATA harddisk med USB adgang til ca. 325 kr. Jo jo, den slags er skam noget billigere herude! Luften i Beijing er tung og fugtigt. Det trækker op til regn i morgen hvor der er åbningsceremoni. Derfor er luften ikke så klar som de andre dage. Således tager "Fuglereden" sig ud i dag.
Beijing er ved at blive fyldt op med udlændinge og der breder sig en solid OL stemning over det hele. Nedenstående er et lille hyggeligt eksempel på et af mange lokale tiltag. Manden maler på gaden med noget vandagtig maling, som ikke forsvinder lige med det samme. Pænt gode frihåndscirkler!!
Jeg har lagt lidt flere billeder i mit offentlige galleri.
Vi lader op til åbningsceremonien i morgen og landevejscykling dagen efter - yeah!
Have det godt derude - jeg vender frygteligt tilbage med flere beretninger når sådanne foreligger!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar